Aftonbladet – 7 april 1864, sida 3

tran Kopenthamn, nyuka Iforesinao de Schfärdiga och tvetydiga telegrammerna från Berlin. Om man i Preussen likasom i Danmark ville finna sig i publicitetens olägenheter och ej pretenderade att endast få åtnjuta dess fördelar, så skulle man ej behöfva beklaga sig öfver att publiken gör sig skyldig till förmenta misstag, emedan den tror på de underrättelser den först erhåller om en händelse. NOR GE. Norska Rigs-Tidenden innehåller följande poem: Oaktadt det stora flertalet af det norska folket säkerligen icke önskar någon närmare politisk förbindelse mellan de förenade rikena och Danmark -— skola vi dock kjelpa. (Storthingskomitens pluralitet) Nej, saa du vil hjelpe alligevel! — o, Gud, hvor stort! — Naar först du faar afstengt dit norske Fjeld til sidste Port! Naar först du er vis paa, han kommer ej hid med sine Saar og fylder med sin saa bestandige Strid din stille Gaard! Hvem er han? — Han er blot en dödstret Mand, din egen Bror, som kjemped alene for dig, for Land og for vor Mor! — Du raaber ud til ham: staa fast, slaa paa, forsvar vor Grund! Hvis Andre vil komme, jeg kommer ogsaa — om en liden Stund! Men ikke herind; thi dit rindende Blod kan plette vort Gulv. Luk Porten! Der er han igjen i din Fod Germaniens Ulv! — — Saa vender han om for at slaas igjen, du lukker, du! — Naar siden du kommer med flere Mend er han slidt itu! Naar siden du staar, hvor hans Blod, det randt. du kommer ihu..., ser Asken, ser Piben, hvor Gaarden brandt. da greder du! — Naar siden du secjler i Kattegat og gjennem Belt, du finder ej mere den danske Fregat med rödhvidt Felt, Du hörer Kl mere Kommandoord i Wessels Sprog, ei al den livsalige Sang ombord bag Dannebrog. Du ser ikke Kunstens lan; om Mast og Spej du hörer ej Latter. du ser ingen Dands under hvide Sejl. Men Alt, hvad vi ejede der ombord tilhavs er sat, hvert Skjold og hvert Minde, —i Dybet det foer en Vinternat! Det var i densamme Fregatten skjöd under Norges Land Nödskud paa Nödskud, da Söen bröd med Tang og Sand. Da Baade kom ud forat hjälpe dem. men negtede Havn! da drev den som Vrag imod Tyskland frem og bröd sin Stavn! Da flöj ifra Borde hver Stump af Vort, hvert Slegtskabs Spor, det hivdes i Havet, det ryddedes bort med Forbandelsens Ord! Den nordiske Löve, den gamle graa Gallionsfigur, den hugdes istykker, Fregatten laa som en nedskudt Mur. — — Den sattes istand. og den lagdes ud ved Tysklands Fod, . men sortgult var Flagget, en Örn slog ud. hvor Löven stod. Da atter vi sejled i Kattegat der var saa tyst; der laa kun en tysk Admiralsfregat under Skaanes Kyst. Gav ingen Salut og gav intet Hurra, vi var ej kjendt.... — Nej, det er umuligt, vi drömte kun da. det er aldrig hendt! At vi har fornestet din Broderret Farens Stund, har givet dig Hjalp, men saa koldt og slet som Fremmed kun, — at vi har for din Skyld fornegtet Gud. vort Blod, vor Ed, fornegtet Naturens befalende Bud fra Evighed, — har givit dig Hjelp, men med blikket vendt og nölende Hu, -— nej, det er umuligt, er aldrig hendt, — og hender ej nu! Da stod vore Klipper i Aftenglöd, som Fyrtaarn kun, der bad hver en Sejler at vende for Stöd: her er sviagfuld Grund! Da blev hver en Vaarfiom mod Skageraks Hav vor Histories Graad; — hver Vilje, her voxte, saa strax sin Grav. men aldrig Daad! Paaskeaften 1864. Björnstjerne Björnson. fr hviftende Krands