Den proklamation, som konung Kristian utfärdat i Sönderborg, är verkligen till sin anda, sin ton och stil så både ömklig och löjlig, att vi icke undra på att Monrad i riksdagen förklarat, att han icke hade något med densamma att skaffa och att hans namn kommit under densamma ?genom ett missförstånd?; hvaraf vill synas som skulle kopung Kristian sjelf ha författat densamma och på eget bevåg ditsatt Monrads namn i egenskap af kontrasignant. Detta aktstycke är sådant, att vi icke våga oss att öfversätta detsamma, emedan derigenom något af dess högst originella karskter kunde gå förloradt. Vi meddela det här på originalspråket: Proclamation til Heeren. Soldater! Det er ikke alene ved Tapperhed paa Kamppladsen, men ogsaa ved at bere med Taalmod Mangel paa Hv:le, Kulde, allehaande Savn og Aunstrengelser, at en Soldat legger for Dagen Troskab mod Kongen, Kjerlighed til Fedrelaudet. Det blev kun givet faa at Bder i Kamp mod en overlegen Fjende at vise, at I ei ere vansleg tede siden Fredericia og Isted; alle have I derimod havt rig Leilghbed til at give glimrende Pröver paa Nöisomhed og Udholdenhed, forenet med freidigt Mod, under lang varige og store Besverligheder. Soldater! Modtager herfor Eders Konges Tak! Dannevirke er opgivet. I Fjendens Vold tre de Kanoner, der skulde have teemmet hans Hovmod. Aabent ligger Landet for Fjenden. Dypt föler jes med Eder, hvad vi derved have tabt. Men, mine Venoner! Jeg har kun denne ene Armee til Landets Forsvar, og Eders krigskyndige Förere have forment, at jeg ei loger vilde have nogen Armee, dersom I ei nu trak Eder tilbege. Derfor toge de Beslutningen at vige. Soldater! Jeg staaer ene i Verden med mit Folk. Hidtil har iogen Makt erkleret i Gjerningen at staae os bi. Jeg stoler paa Eder og paa min Flasde. RHRede ere I til at udgyde Eders Blod; men vi ere Faa mod Mange, og derfor maa det dyrt betales. Den almegtige Give, st Hevnens Time snart maa slaae for al den Vold cg Uret, der tilföies mig og mit Folk. Sönderborg, den 6ie Februar 1864. Christian RB. . G. Monrad. w— ROAT