I Feedrelandet för i onsdags läses följande verser: Reis Jer af Leiet, I Gothernes Löver! Nu är det Tid. ren vil spildes, hvis lenger I töver Hjemme fra Strid. Timen er kommen, da Tzerningen kastes, Om I forliste Jer edle Natur, Om I skal röre Jer frit, eller bastes Feigt i Erobrerenst Bur. Reis Jer af Leiet og spring over Heden! Örnenes Skrig Melder, at braskende flöi de af Reden, Sögende Lig. Skal som et stinkende Aadsel de finde Asernes Odel og Kzeempernes Arv, Ygdrasils Grene som törrede Pinde, Tomme for Blade og Marv? Reis Jer af Leiet og spring over Strömmen! Stevnet er sat. Nu eller aldrig opklares af Drömmen Tidernes Nat. Stjernen, som lyste for Fadrene höie, Vorder en Sol, eller slukkes i Blod; Sönnerne samles i Seir, eller böie Kne for den Seirendes Fod. Töv ikke lenger, og frit ei forsigtig Vest eiler Öst! Veien er lige KE Retningen rigtig; Gaa ikkun tröst! Fremad, hvor Faren og Nöden er felles! Fremad, hvor Hederens Krone skal naaes! Fremad, hvor Fjendernes Skare ei telles, Men, hvor den slaaes! Ingen kan leve af Fortidens Minder! Daad maa der til. Hensmuldret Storhed kun blender og binder Krefternes Spil. Fremad at see og mod Maalet at strecbe, Aldrig for Möie og Hindringer reed, Lovsang at höste af Fremtidens Leebe — Saadan var Fedrenes Sed. Gothernes Löver, jeg seer Eder springe Ned over Land, Gnistrende Öie og kneisende Bringe, Flyvende Man! Vel maae I haste, thi vel maae I vide, Haardt Eder ramte Historiens Dom, Om Eders Broder med dödstunget Side Sank, för til Stevnet I kom. Carl Ploug.