Aftonbladet – 12 december 1863, sida 2

De to Veaner. (Ur norska Morgenbladet.) Der vandred to Venner i grönne Lund Ved det friske, blaanende Öresund. Det var to meztige, gjeve Mend — Knapt Norden faaer see deres Lige igjen Den Ene var Konge i Danevang, Hvor Kornet bölger til Nattergal Sang. Den Anden hersker i Fjeldenes Slot Og tvende Kroner berer den Drot. De To gik sammen i grönnen Lund Og saae hinanden ti! Sjelens Bund. De rakte hinanden Kongehaand, Forenet var Norden i deres Aand. De loved hinanden med Haand og Mund At holde sammen i Farens Stund. Deres Folk med Fryd den Pagt monne see -Selv ere de Folk jo Brödre tre. Der trued fra Sönden et farligt Veir, Og Dankongen reiste, at bygge sin Leir. Han byg ed saa freidig, hans Ret var jo god, Haas Foik stod hos ham med enigt Mod. Og bag sig han vidste den fuldtro Ven At holde paa Fjeldet Vagt igjen. Da kom over ham en Helsot brat -—Han lukked sit Öie i Dödens Nat. Nu blev der i Danmark den bittreste Vee, Et Folk i Taarer man der fik see. Dödsklokken klager fra By til By, Mens Danmarks Fjender juble i Sky. Tung over al Norden sank den Sorg — Men tungest paa Vennen i Stockholms Borg. Er og hin Pagt nu med Vennen död? Skal Danmark lades alene i Nöd? — Skal det nu til Fremmede stilles hen, Om Danmark maa eies af nordiske Mend? — Den kjender ei Nordens Fostbroderlag, Som for Alver kan spörge saa i den Sag. Den kjender ei Ridderkongen i Nord, Som kan tenke, at byde ham sligt et Ord. Ak, vel er han död, hans kongelig Ven — Men lever dog endå i sit Folk igjen! Det danske Folk, som var Eet med ham, Den Nordens Formur, sterk, uden Bram. Med det vil Kong Carl mindes den Stund Han gik med Fredrik i grönnen Lund. Med det vil han holde den dyre Pagt Hvori al Nordens Fremtid er lagt. Hans tvende Folk ville hjaelpe med Lyst Den gjeider og dem, den nere Dyst. Thi vel blev det hele Nordens Död Om Broder forlod sin Broder i Nöd. AA. Huneh.