dikt af docenten Dietrichson för den nordiska julen och :et gemensamma nordiska federneslandet: Der ringte en Klokke fra Kirken i dit Hjem, Naar Arneluen skinned gjennem Vinterkvelden frem Og Sneen fög deruden for i Dalen, : Da löstes Barnets Lengsel, som i mörke Kammer sad. Selv Dyret skulde kveges med Diikke ä med Mac Og Fuglene fik Noget ud paa Svalen, : Den Gamle blev varm og blev Barn igien i Sind: Det var Klokken, som ringte din Julefest ind. Nu er vi langt fra Dalen, hvor i gammel Tid vi hang Med underlig Anen ved Klokkens dybe Klang Og lzngtes ind till Juletreets Flammer. Nu lokker 08 ei mere Grantreets Straaleglands, Deter Laurberet, som vinker med sin eviggrönne Krands, Og Romas Gruus er nu vort Jutekammer, Og dog gik Ingen saa langt fra sit Land og Barnets Sind, Han hörer jo Hjemmets Klokker i sit Brystringe Julen ind. O! Synden er et Tempel for Skjönhedens Magt, Og end idag boe Guder bag de höje Söilers ragt Og hviske fra de brustne Kapitzler; I Piniernes Skygger, bag Myrthens dunkle Blad, Der staae vi, store Pan! for din Tempelsöilerad, Hvor skjult Du i Aartusinder dvzeler, — Der aabner Du vort Oie for din Hestigheds em, Og sjunkne Verdner stige for de drukne Buikke frem. Der reiser sig af. Gruset Kolonnernes Rad, Saa klar som Skjönhedsdisen steg af sit Birate ad, Og Arkitraven over Söilen luder. Langs Frisen drage Billeder i bölgende Chor, Og Gavlen, som laae styrtet, löfter sig fra Jord Og ind i Templet drage Hellass Guder: Da griver Du din Meisel, din Penedl me . ry Og digter og synger Gudetemplet i Syd. Ja vel er Syd et Tempel for Skönhedens Magt, Vel tör didind vi trede og frydes ved dets Pragt, Men vogt dig for Guden at tilbede, — Der slaaer intet Hjerte i hans kolde Marmorbarm. Vi kan ikke bringe ham vor Lengsel dyb og varm, Fortvivlet efter Liv hos ham vi lede — Da höre vi det ringe dybest inde i vort Sind: Det er Hjemmets Klokke, som kalder til sin Julefred os ind. Ak, Hjemmet er i rigt, ingen sydlandsk Tempelsal, I Og ingen Ranke slynges der om Söiler og Portal Og bladlöst staae de nögne, hvide Birke; Men det hvalte Fjeld, som stiger over dunkle Dale op, Har Piller og höie Buer, har Taarn med skykrandst Top. Din Hjembygd er en stille, hellig Kirke: Derind vil vi drage iaften med vort Sind, Mens Hjemmets Kirkeklokke ringer sutefreden md. Der ligger nu Sneens hvide Altarklaede i Kirkehal, Så Vinterstormen synger sin alvorlige Koral, Til Ottesangen lyser Himlens Stjerne. Der knele nu Nordens stille Fjeldrolk i dra 0g Fred, Og gjennem Julenatten den sviever til os ned, Den gamle Julesang fra det Fjerne. O kunde vi synge med dem 1 Nordens Kirkes Skjöd, Vi veed jo ogsaa: Os er idag en Frelser föd. Dog lzenges vil vi ikke. Vi vil arbeide frem, Med Blikket paa vort Dagyserk, med Haabet i vort Hjem, Det Dyreste, vi cie paa Jorden — Vi har vor Rod i Norden, hvo glemte vel jet uvaNA Der fostred ham som Barn og kan fordre ham som Mand, Vi virke vil for Livet i Norden, Og fette der i Toner og Former og Farveglands Om vor Moders gamle Isse Svdens friske Laurbeerkrands. Saa lad da Tanken seile forud til Danmarks Kyst Til Norges dybblaae Fjorde, til Sverigs Klippebryst Med Hilsen fra de evige Höie, Og sige: Vi veed Noget, som mere evigt er, Den Kjaerlighed, det Haab og den Tro, som vi .. Seer Ved Hjemmets Navn at funkle i hvert Öie: Lyksalig Jul i Roma, Du fremmde Gjest! Og eengang i Hjemmet, Lyksalig Julefest!4 kamewemmanmmsmweteensmeinn Skandinavernpas julfest i Rom. Vi ha redan meddelat en beskrifning om denva fest och några dervid af dansken Arentzen författade verser, men vi tro oss göra våra läsare ett nöje med att ytterligare från denna fest meddela följand; vackra i 4 i