Aftonbladet – 25 juli 1862, sida 3

res Majestrets Hegering maa blive langvarig al Aar, rig paa Heder og Zre for dem selv, rig pan Lykke og Velsignelse for Deres Folk, rig paa Frugt for det hele Norden, ville vi af Hjertet Dyb jublende istemme: Lenge Leve Hs. Mj Kong Carl den Femtende. Sedan nio hurra ljudat svarade konun; Carl med följande ord: Mina herrar! Jag tackar er af hela mit. hjerta för den fest, som jag haft häri Dan marks gamla kungasetad och vid sidan a Danmarks af sitt f.lk älskade drott. Vare: öfvertygade derom, att det aldrig ska slömmas af mig! Tillåten mig att derjemt sacka på den ynglingaskaras vägnar, son ligen drog hit från Norden för att hels: Danmarks ungdom.: De mottogos af konun; och folk så väl, att det evigt skall stå . leras minne, lika fast som runor, huggna i Nordens gamla fjäll ! Derefter tog konung Fredrik till ordet: ?Jeg önsker nu ogsaa at udbringe en Skaal og denne Skaal skal vere for Kjöbenhavn: Velgaaende. Jeg kan ikke önske den no get Bedre, end at Handel og Vandel os Alt, hvad der er godt, maa florere og frem mes. Jeg vil tillige tskke Dem for der skjönne og velsignede Dag, som jeg idag har havt i Deres Midte, og for alt det, som De have gjort mod min kongelige Ven og Fosterbroder. Et Leve for Kjöbenhavn!? Härpå tackade Köpenhamns öfverpresident i korthet. Taffeln fortsattes under den lifligaste stämning och studenterna afsjöngo flera af sina lustiga sånger, hvilket framkallade stor munterhet. Tvenne sånger utdelades tryckta, vemligen af Haxwch för de nordiska konungausen: : Der boer en Kongeslegt med Glands I Sverrigs Land, Den vandt saa mangen Seierskrands, Der glimte skal med evig Glands, Den gik til Kampen som til Dands For Sverrigs Land. . Dens Rygte trodser Tid og Grav, Det aldrig glemmes skal paa Hav Og Strand. En anden Slagt sin Bolig fandt Paa Danmarks Kyst; Den hersked mildt, mens Tiden randt, Ved Retferd den vort Hjerte vandt, I den hver Dansk et Forsvar fandt Med trofast Bryst; Den löfted höit det danske Flag, Den fölge vi til Dommens Dag Med Ljyst. Og her de Slegter sammen staae Med Venskabs Id, Thi gledes Fjeld og Bölge blaa, Nu Norden kan sig selv forstaae, Nu svinder bort hver Skygge graa Fra fordums Tid; Naar Enighed i Norden boer, Vi frygte knap den hele Jord I strid. samt af G. Rode för nordens folk: Der gaaer et Oldtids-Sagn: Da Nordens Lykke Blev tidlig truet med et brat Forlis, Da Broderblod blev Sverdets bedste Smykke, Og Brödres Eiendom dets bedste Pris; Da, naar ei Folket lenger vilde blöde, Men fordred Hvilen, tret til sidste Mand : Da holdt de fjendske Drotter Venne Möde Og satte Grendse — mellem Land og Land. Nu skal et andet Sagn gaae frem i Tiden: Krig blev fumulig mellem Nordens Mend; Og gik med gammelt Mod de dog i Striden, For Nordens Lykke kun de pröved den; Og vilde fredseel Drot sin Broder gjeste, Blev Stevnet viet hete Nordens Held; Og havde de et Grendseskjel at feste, Saa var det Nordens felles Grendseskjel. Ja saa skal Sagnet gaae til Tider fjerne Og lyse over alle Sagn i Nord; Og straale som den faste Ledestjerne, Hvorefter Slegter trede samme Spor; Thi felles Kamp og felles Seiers-Are Og felles Lykke under Fredens Ly Skal Nordens Navn paa höie Vinger beere Fra Glemsels Mörke til et evigt Ry. ; Kl. 6 4, var taffeln slut. Deras majestäter begåfvo sig nu in i ett sidorum, der de slogo söm i Köpenhamns stads nya fana. Omkring 6 3,, lemnade D. M. börsen, helsade af mängdens hurrarop och begåfvo sig åter till Kristiansborgs slott. Fantåget. Klockan 6 satte det stora fantåget, utgörande 5000 personer, sig i rörelse från exercisplatsen öfver de förut bestämda gatorna till slottsplatsen, dit de sista anlände kl.73;. Då fenorna, bland hvilka Köpenhamns nya fana med stadens vapen och årtalen 1254, 1661, 1840 och 1857, blifvit bragta tillsammans framför kolonnaden, visade konungarne sig, efter inbjudning genom en deputation med Köpenhamns öfverpresident i spetsen, ofvanpå kolonnaden och mottogs af den ofantliga menniskomassa, som fyllde platsen, med stormande hurrarop. Nu afsjönge följande sång af Ploug: Hil Eder, höie Herskere baade, Brödre i Byrd og Brödre i Aand! Stammen, hvis Stemning Speiles i Eder, ylder med Jubel Hjerternes Baand. Let under Ly af RAR I Mä empes og liges Lan enes Tur; Side om Side Skride vi fremad , Fredende felles Fedrene-Arv. Trygt kan vi trodse Truende Fare, Hvor Eders Venskab Viser sin Magt; Freidig vi friste Fremtidens Skebner, Om Eders ZEtmend Arve Jer Pagt. Derfor, I Drotter, Dristig vi bede: Skuffer ei Stammens Skjönneste Haab! Fester i faste Former Jer Villie! Stempler som Sandhed