Aftonbladet – 20 juni 1862, sida 2

staden. RE Det nordiska studentmötet. Festen i Rosenborg Have, (Forts.) De af H. P. Holst författade verserna vid skålen för Lunds universitet lydde sålunda: Streng og alvorlig Hveler sig Domen Ovre i Saxos ZEldgamle By; Endnu den drömmer Stolt om den Tid, da Eskild og Axel Gav den sit Ry. Omt som en Datter Seer Carolina Hen til sin gamle, Drömmende Ven, Smykker hans Vinter M sine er oa g gjör med Sange Uhg Ham igjen. Der, har Linnå jo, Blomsternes Konge, Ind i Guds Verksted Kastet sit Blik; Der vo Tegner de Smeltende Sange; Som overalt til Hjerterne gik! Der var det, Hakons: Sanger og Frithiofs Smukt i Symbolet Knytted den Pagt, Hvori det frie, Megtige Norden Engang skal söge Hele sin Magt! Da skal det mindes, Mindes med Jubel, At det var Eder, Venner fra Lund! Som i Symbolet Hilste begeistret, Hilste prophetisk Gjenfödslens Stund. Hauchs sång för Upsala hade följande lydelse: Bag glede Höie der ligger en By, Der Svearigets Vugge mon stande; Saavidt over Jorden sig bredte dens Ry, Den ligger bag Melarens Vande. Der synger ingen Nattergal bag Busk og bag Treer Om Kjerligheds Fryd og dens Smerte ; De deiligste Toner dog hörer man der, De komme fra Menneskets Hjerte. Hvo een Gang dem hörte, han glemmer dens gi, Hel szelsomt det klinger i Dale, De finde til Hjertet en dybere Vei, End Sangen i Sydboens Sale. Der hentes ingen Rigdom af Afgrundens Muld, Höit Upsalas Stjerner mon tindre, Der söges i Jorden ei Sölv eller Guld, Men Guldet boer i Menneskets Indre. Og Aander os hilsed i Höst og i Vaar, Hvor Fyrisaaen velter sine Strömme, Som aldrig skal glemmes, för Verden forgaaer, För Tiderne blegne som Drömme. Men heller ei skal glemmes, mens Timerne flye, Mens Seclernes Minder sig sanke, At fordum stod et Tempel i Upsalas By, Der verned om Enhedens Tanke. Hvad splittedes i Tiden, skal samles igjen, Thi Slegternes Blindhed er svunden, Hvo för var os fremmed, er nu vor bedste Ven, Sig selv har vort Norden gjenfunden. Velkommen da hid efter Vinterens Nat, Mod Kysten de Vaarbölger trede, Os Upsala sendte nu sin zdleste Skat, Vi hilse den med Gammen og Glede. Professor Schiern föreslog skålen för Christiania universitet i följande ordalag: Det Önske. som det er mig overdraget her at: udbringe, er Onsket for Christianias Universitet. Endnu er ikke eet Aar henrundet, siden Norge feirede sin Halvhundredeaarsfest i Anledning af den Retferdighedshandling, hvorved Kon Frederik den Sjette endelig indrömmede Broderlandet dets ofte attraaede, lenge savnede Höiskole. Meegtigen klang det i den forrige Höst i detnarske Universitets Höitidsqvad: 4Der flammer i Norges Aand Et Haab, som ei vil svige, men faa vare dengang de Svenske eller Danske,, der selv deroppe kunde tolke det samme Haab,, der personligen kunde istemme det samme Önske. Her skal Önsket nu gjentages af den store: Kreds af Sverigs og Danmarks studerende. Ungdom; herfra skal det föres tilbage til Fjeldene som de sidste Gjerlydstoner af Norges edle Höitid; fra denne Kong Christian den Fjerdes Have skal det bringe Hilsenen til Kongestaden deroppe, der endnu berer Christians Navn, hvor han allerede grundede Collegiet, der skulde blive en Forlöber for Universitetet. Dengang da Frederiksuniversitetet blev stiftet, kunde manendnu nere nogen Tanke om en blivende Forbindelse mellem det norske og det dan. ske Universitet. Men tre Aar efter var Kongeriget Norge lösrevet fra Danmark, og da det senere knyttedes til Sverig, skete dette ikke saaledes, at hin mulige Forbindelse blev aflöst af en tilsvarende mellem det norske og de svenske Universiteter. I den seneste Tid er ogsaa Overensstemmelsen mellem Christianias og Kjöbenhavns Höiskoler ikke tiltagen, men aftagen, idet Flere i Danmark troede, med Hensyn ti Adgansen til Universitetet, ana at burde trade i Tydsklands Fodspor. 8 derfor maa der vel tiges at vere serlig Opfordring til at ledsage Önsket for OChristianias Universitet med et Önske om en Forbindelse mellem alle Nordens Universiteter i Almindelighed, Thi vistnok beroer Nordens politiske Forening ingenlunde, som Nogle nzesten synes at antage, paa Ensartetheden af dets Universiteter ; vistuok have England og Skotland ikke blot lenge veret sammenknyttede, men England og Skotland have i mere end halvandet Aattiupdrede ggr det forenede Kongerige Storog vas der intil denne Dag saa stor en Forskjel mellem engelske og skotske Universiteter. Men paa den anden Side behöves det dog heller ikke her at gjentages, hvad der allerede vilde vere vundet, selv om disse Nutidens Korstog blot maatte have tilfölge en saadan Forbindelse mellem Nordens Universiteter, at det ene vidste at tilegne sig det Gode af det andet. Under den store Omdannelsesog Gjenfödelseskamp, der begyndte for Europa med den franske Revolution, der endnu vedvarer, og hvis Ende intet menneskeligt Blik formaaer at öine, har det saaledes oftere vzeret Tilfeldet, at man snart fra oven, og snart fra neden miskjendte Höiskolers naturlige Selvsteendighed; vi have oplevet det i formanskes, tydske eller slaviske Lande, at Lidenskabens Vanvid. endog har villet fjerne Bot britannien, og d