Aftonbladet – 12 augusti 1859, sida 2

Han saae en giftig Slange boe og bygge Ved mange Hytters tomme Arnested, . Og-Sluge Mandens Lön og Qvindens Lykke, Och unge Slegtens Styrke Led for Led; Da flokkedes han bedste Mend pa Tilli Og ma sandt og k to Og Friste 3 Overmagt Ved i ove gt og Kongens eedle Villie. Og skjönt han födtes fjernt i Sydens Dale, Hvor Druen modnes og hvor Pinien groer; Og skönt han nemmedfremmed Sed og-Tale, För han blev plantet om i höien Nord; Saa voxed han dog fast til denne Stamme; Dens Marv og Saft gik over i hans Blod; Hans Hjerte trak sin Nermng fra dens Rod, Og elsked Norden med en Sydboes Flamme. Han elsked dette Klippeland, hvis Tykke Paa een Gang er saa fattigt og saa rigt; Hvis Vinter er saa lang en Natteskygge, Hvis Sommer er et kört, men deiligt Digt; Hvor Malmens blanke Aare. groer i Bjerget, Men alens Jordbund gifver sparsomt Bröd; Hvis Folk, med Öiet lyst og Kinden röd, Har Kraft at smedde og at svinge Vierget. Han elsked disse Folk, hvis Spir han förte, Som deres zegte, förstefödte Sön; Hans Tanke, Hu og Gjerning dem tillhörte, Og deres Kjerlighed han fik i Lön; Han elsked deres Sindelag -og Tale Og leved deres Liv i egen Borg; Haa delte deres Glede, deres Sorg, — Nu sörge de for ham, eom er:i Dvale. Han elsked deres Skat af store Minder Som de har gjemt i Saga og i Sang, Om raske Idretsmend og zedle Qvinder, Som skabte Nordens Magt og Roes engang; Han elsked Haabet, Oldtids Minder vakte Igjen i hver en stolt og mandig Sjal, At Nordens. Stamme, naar den vil det selv, Kan nu og altid egen Skebie magte. Han saae en Trang hos Nordens Ungdom födes En hellig Fölelse, en Broderaand; Han saae dem lzxnges, drage ud og mödes, Og jublende forenes Haand i Haand: Han saae dens Bauner höit mod Himlen stige Fra Norges Fjelde, som fra Fyrisval; Han saae den lyst i Fred frå Kundskabs Hal, Og döbt i Blod ved Thyras brustne Dige. Da rörtes Kongens Hjerte, og hans Tanke , Sprang som en rustet Pallas frem deräf; Da skued han udover Livets Skranke; Udover Dögnets Dont og Nuets Krav; Da saae han Nordens Fremtid herlig grundet Paa Folkenes gjenfödte Broderaand; — Da rakte han sin kongelige Haand Til trofast: Broderforbund over Sändeöt: Den blev ei greben, og sank mat tilbage. Det var hans sidste Kraft, hans sidste Syn; Thi Kongers Konge havde talt hans Däge; Ög Dödens Mörke daled paa hans, Bfyn: Som Moses, Grendsebjerget kun han naaede Og skuede Forjettelsernes Land; Han skulde kun betrede Örknens Sand, Og Nordens Freråtid er en ulöst Gaade. Lad Kremmerklögt nu kälde ham en Drömmer, Lad harsk og skimlet: Visdom -vrage haåns; Historien. kommer fter os og dömmer, En rekker den en Ferle; En en Kränds. Vee den, som sov, naär Morgenklokken ringed! Vee den, som spildte Öieblikkets Gunst! Men den har ikke veret til omsonst, Hvis Sjel en megtig Tanke har bevinget. Jer, Nordens Ungdom, stevner jeg til Möde Om Kisten, der er baäret hen idag, I, som af Broderaandens Luer glöde, I, som vil aldrig svigte Nordens Sag; I, som har seet hans höie, aåbne Pande Og lyttet til hans milde, varme Ord; Og taget det igjen i Jubelchor: Strid er umulig mellem Nordens Lander, — I skal hans Minde holde höit i ZErel Hans Grav skal vere Jer et Valfartsted! Hans Tanke skal I ud i Livet bere, Og lxgge i dets Agre ned som Sed! Da skal den spire op; paar Solen stiger, Og skyde Ax, af tunge Kjerner fuld; Og modnes og bedzekke med sit Guld Hver Tue og hvert Fjeld i Nordens Riger! Lad Hvyzelvingen da lukkes, hvor han sover, Den trette Sveaog Normannadröt! Mens Tiden gaaer sin stride Gang derover, Det skal ei glemmes, han har ment det godt. Er ei hans Villie altid Gjerning vorden, Har ei hans Gjerning altid baaret Frugt, Sandt er det dog: da Oscars Liv var slukt, Da var en edel Fyrste tabt for Norden. C. Ploug: