Aftonbladet – 12 augusti 1859, sida 2

Oscar den Förste födt 4de Juli 1799, död 8de Juli, jordfestei 8de August 1859.) Nu aabnes Riddarholmens Kongebolig, Hvor Döden holder Hof og Mindet Dom; Hvor megen Sjeleangest sover rolig, Og Maalet staaer for mangen Straeben tom; Hvor Usselhed er lagt ved Storheds Side, Graahierdet Klögt ved Tant ög Börneleg, Den myge Stengel ved den sterke Eg: Og häardför Månddom imellem Qvinder blide. Nu aabnes denne Hal, hvor Sveas Ere Har i Aarhundreder holdt Riddervagt För hvad det bar af Navne folkekjare, Af Heltegjerning og af Herskermagt; Mens fra det slänke Taarn Ligkloken ringer, Den tause Skare bölger sig derind, Med Sorg ei blot i Mine, men i Sind; — Sin Drot til Hvile Tvillingfolket bringer. Hvo var han? Eier hele Zttelengden Af Sveakonger ingen Roes som hans? Steg som en Gran paa Fjeldet over Mxngden Han ved sin Herskeraand, sit Snilles Glands? Flöi som et Meteor han gjennerh Tiden, Eor vanför Slegt et blodigt Tugtens Ris? Kom han fra Valen hjem med Seirens Pris Og styred veldig hvad han vandt i Striden? Har, som den Störste under Marmordiekket, Han Troens Frihed kjöbt for eget Blod? Har som hin unga hjelte han forskrekket En kraftlös Old ved -eventyrligt Mod? Har han befszestet en forfalden Throne Ved Lovens Stötte og ved Magtens Bolt? Har, som sin Fader, Skabnens Hjul han holdt, Og af en enkelt gjort en dobbelt Krone? Nei, han har kun kjendt Fredens gyldne Dage, Og kun udfört dens nöisomme Bedrift; Ei mange Blade har hans Kongesage, Paa intet af dem 12xses blodig Skrift. Han har kun staaet med Gever paa Skulder, Som Vagt for Norden og dets Grendseled, Og strebt med venligt Sind og zxrligt Meed At fjerne og at dempe Kampens Bulder. Han har ei spundet egennyttig Rzenke, Og ei strakt efter Nzestens Gods sin Haand; Og aldrig har han smeddet Bolt og Lznke, Men vel med Lempe löst forrustne Baand; Han har ei sat i Kronen nye Stene, Men han har dulgt Metallets kolde Glands Og slynget om den gyldne Ring en Krands Af Egeblade og af Blomstergrene. Og hvad skal Saga veie, om ei Manden, Hans Hjertelag, hans Tankes frie Fiugt, Det, han ei tog paa Borg hos nogen Anden, Men af sit eget Forraad har forbrugt? Om han blev baaret frem af Lykkens Vinde Og löftet höit af Hiendelsernes Spil — Kortsynet Samtid Kan det lede vild, Men ikke Efterverdnens Syn forblinde. Lad ham, der gjemmes nu i Egekiste, Da have feilet Meget eller Lidt; Lad ham håe villet fremad heller liste, End ile mod sit Maal med raske Skridt; Lad hamshae standset foran mangen Skranke, Ja, vere seilet vild paa Tvivlens Hav; Han var dog — det skal siges ved hans Grav — En Konge med et Hjerte og en Tanke. Han elsked Mennesket; han saae en Broder I Vadmelskoften, som i Flöielsskrud, 5 Og red Preget af.denfelles Moder Selv der, hvor det var nesten slettet ud. Fra Lifvets höie, sölbelyste Tinde Han saae ned i dets mörke, tränge Vraaer Såmfundets skjulte Bröst og dybe Saar Og vilde Lxgedommen for dem finde Han saae igjennem Feengslets tykke Mure Den skumle;-trodsige, fortabte Hjord, Som stzengtes der, lig vilde Dyr, i Bure Og drev :hinanden fremi Eastens Spor; Han saae Fordervelsen af Straffen välde, Og Bröden voxe op af Lovens Bud; — Hans Mildhed soned gammel FBaardhed ud, Og Haabet lyste i den dunkle Celle.