Aftonbladet – 21 mars 1859, sida 4

nogen Staldgjodning paa en Del al Gisse Jorder, og saaledes har jeg veret nödsaget til her i 6 Aar udelukkende ät anvende konslige Gjödningsarter. . Jeg sporede snart overordenlig god Virkning derefter, og —i den fastö Overbevisning, at dette rigelig vilde betale sig — blev jeg herved foranlediget til ogsaa paa mine aldre Jorder. at anvende en betydelig Del konstig Gjödning, og jeg kan nu — efter flere Aars Forlöb — med: Sikkerhed sige, at dette stedse har svaret god Regning, og atdederpaa anvendte Penge i Reglen atter:ere indvundne med en Fordel, som endog langt overgik mine Forventninger. Som et Hovedresultat vere det iher anfört, at jeg paa den omtalte Lod nu sedvanligvis har en Höst af 492 til 48 Fold af de forskjellige der dyrkede Sedarter. I Begyndelsen anvendte jeg meget Patentgjödning fra Fredens Mölle og kun undtagelsevis sur pbosphorsur Kalk seller Guano. Hvad den sidste Sort angaaer, har jeg ikke sporet bedre Virkninger efter den end efter de to förstnevnte, og da den er langt dyrcre at anskaffe, ophörte jeg snart aldeles med at bruge den. Af Patentgjödningen bar jeg vel havt, meget gode Virkninger, men den sure phosphorsure Kalk forekom. mig dog :stedse at vere mere hurtigvirkende, hvilket jeg under de forhaandenvexrende Omstendigheder ansaae for en Fordel, og tildels sikkrere, da den i törre Aaaringer hurtigere og med större Lethed lod sig oplöse i Jorden. Et mrrkeligt Exempel paa den phosphorsure Kalks hurtige Virkning havde jeg paa et Stykke Jord, 2 Tdr Land stort, hvori jeg havde saaet Hvede sidst Septbr. Maaned.Samtidig med Hveden saaede jeg paa den ene Halvdel af dåtte Stykke-Patentgjödning, paa den anden sur phosphorsur Kalk; og forövrigt. behandledes;hele Stykket ens. . Paa. det. Stykke, hvor den pbosphorsure Kalk var; saaet, stod Hveden hele Efteraaret og Foraarel derpaa omtrent en Tomme höiere. og. fremmeligere end paa.,det med. Patentgjödning besaaede Stykke. Paa begge Steder havde jeg en meget god Höst... Jeg kom saaledes snart til den Erkjendelse, at Palentgjödningegenlig bedst og med mest-Sikkerhed lod sig anvende. om Efteranret til Vintersed, hvorimod jeg stedse — kun med Undtagelse af den törre Sommer 1857 I en onkelt Mark — har bavt stor fordel af at anvende den phosphorsure Kalk til Vaarsmed.: Paa Udboldenheden i begges Virkning har jog ingen Forskjel. seet, da jeg aldrig har taget mere end höist.5 Halme efter Gjödning,.og i denne Tid have begge dele hos mig viist sig udholdende, og, tilfredsstillende ; for, Jxngere Tids Anvendelse hår jeg ingen Erfaring. gjört med Sadafgröder, men vel angaaende de senere paafölgende Åfgrödör af Klöver og Cres, hvoraf Resultaterno i Sandhed håve veret forbausende. . e En Omstendighed; sot imidlertid har bövaget mig til i den senere Tid nesten udelukkende at anvendesur phosphorsur Kalk, er, at. denne med ,Hensyn til ;Transperten er billigere end Patentgjödning, ligesom dens Anvendelse. koster mindre Tid ochsArbeidskraft, da: den er mindre vär luminevs, alt under Forudsetning:af,at begge Dele bebandles med samme Ombhu-för og under :Saaningen, samt at en forholdsvis, tilstrekkelig Maasse-anyendessaf) begge Dele. 2 a sir Ö00.GUE I bov Jeg maå her gjöre den Bemerkning, at dot efter min Erfaring er en slet Oekonomi at forsöge en -Besparelse i. Pengeudgifter ved at afknibe en ringe Del af det Qvantum Gjödning, man fornuftigvis burde anvende; jeg har enkelte:Gaänge gjort mig skyldig i dette Misgreb, men Har Nedse, maauet fortryde odet, da; Fordelenejafi des paa en säedan mangelfuld Gjödning anvendte -Pengeudgifter; altid , häve Veret forholdsvis langt ringere, end Fordelene af en Xigelig og tilstrekklig Gjödning. 5 5 Af Patentgjödning harijeg is Almindelighed anvendt A3 til 16 Tdr. pr. Tde, Land som Helgjödning, 10 til 42.Tdr, söm Halvgiödning; af sur. phosphorsur kalk 6504 700 Pd: söm: Helgjödning og 4 å 300 Pd. som Halvgiödnitg, begge. Dele fint puveriseredesamt blandede med sort Jord 0g Aske. . Som ;oftest, har..jeg udsaaet. Sed .og .Gjädning samtidig men naar Leilighed gives, troer jeg, at. det vil gjöre en heldig Virkning — om Foraaret til Vaarsad — at bdsaae og nedharves6jödningen såalenre förinden Saden ssaaes, at Ukrudet til,don, Tid kan have spiret, ogsadledes ved Anvendelsen,af den svenske Harve ödelegges pnder Saaningen af Seden. Gjödningen bliver i dette Tilfrelde tilligebedre öplöst i Jorden til Fordel for den Sprde Plante.; Herpaa,skal jeg tillade: migsatsanföreset slaaende Exempel: a Paa en Mark; som oprindelig beståaer af. simpel, lös, opäreven Skovjord, havde jeg i 3 Aar i Trxk (1854, 52 0g.53) höstet temmelig. sletter Afgröder; navnlig. detssidste Aar 41.3 Fold blakkede JEwters;.Da jeg anui 184: ofter den davärende Prift — skulde have Byg med isnaet Klöver aenne Mark, besluttede jeg — navnlig för Klövereås Skyld —har atsamvende em Del konstig Giödning, og da Foraaret nu just tillod. enutidlig, Bearbeidning af Jorden, udsaade jeg midt i Marts. Maaned 600 -elter 709 Pa. svr phosphorsur Kalk pr. TÅ. Land, som blev nedharvet med en Tand, hvorefter Marken henlaae urört indtil den: 6te. Mai... Til denTid :var sJorden; som didligere havde verct meget uren, aldeles grön af spirende, Ukrudsplanter. Ved Såaningen af Bygget bleve disse nu udryddede,, 0g Marken renset. Seden spirede hurtig og stod hele Sömmeren udmerket smukt: Hösten sherefter var (saavidt jeg bar kunnet beregne efter Les og Traver),omirent 47 Fold af Byg: men hvad der iser forhöiede Fordelen afiden an-: vendie Gjödning, far den Omåtendi hed. at Marken senere .stedse.har givet udmiwrket godeAfgröder ög tildels veret fri for; Uktud,, ligesom,.denssefter;sByggeti fölgende. Klöver og Griesning Intet lod tfilbage at önske.; Ad ; ATandre Exemplet paa den phoösphorsäre Kalks Virkning kan jeg anföre Fölgende: 4 UNle32 Paa 11, Td, Landysaadesjeg for nogte Aar siden Havre med Klövet i 4de MHalm; da jeg tvivlede om, Jordens Kraft til at frembringe en taalelig Afgröde, gav jeg den nogen sur: phosphorsur Kalk efter summe Forhold: som tidligere nevnt., Jeg höstede derefter 230: Traver Havre; stort Bind : af Traven fik ieg henimod 9 Skpr4 det var alltsaa en Höst af mindst 24 Fold, endskjönt Halvdelen af Mayren, varsgrön under Mejningen og meget var best af i en steerk, Storm. .Dens derpsa fölgende! Klöyer nåaede en Höidd og Tethed, som jeg sjeldent bar scet Magedil. a j Paa en anden Mark, 7 Tdr Land stor, hyori der de 3 Toregåäende Kar hävde TEret avlet: 1) Vintersrd, 2) Byg og 5) .blakkede sErter, togijeg i dear Hvede og udlågde denne med Klöver, som, Foraaret .nedbarvesdes med en let Jernharve.; Herlil anvendtes 0 Pdi: sur phosphorsur Kalk pr. Td Land. Hveden derefter (i 1855) udmikrkelokraftig-og smukymen tik) itdöna Uösten eget sterkt omkuld. Per var sjövrigt ingen. Farskjel imellem denne Hvede og den, som SK samme Åar havde a ren Brak med Ånvendelse al aldgjödning. Den i veden saaede Klöver (ögiGres) var derhaest i 1856 saa sterk, at jeg,maatterhuggesden midt i Juni Maahed, forinden den skulde sette Hoveder;.og höstede 41w Les Hö på. Td. Land. I 1857 var Grasningen her saa sterk,at jeg paa disse 7 Tar. Land Hadö 35 Qviegl der staaende i 19) Dage, fra om Morgenen den 21de Mai til Morgenen den, de Juni; og 106; Dagen, efter, at rede; hävde forladt ken, var Grassel igjen saa slerkt, at de atter bleve fn derpaa og stode der i 41 Dage; begge Gänge värderds-Fodring megetcrigeligoog Udbyttel af Malk särdeles til FEN a en dörre öra lärs ISamme Aar havde j ägt Mark me: ver Rung; hvortil vår aNyehdr er 300 Pi te Phdspkorfur Kalk pu. -Td: Tid. Rugöw Vat ikke sax gol; som jeg Havde håabet, .men, jeg fik. Erstatning i iKlöferen;a oms hvilken jeg kän vil bemerke, at densamme; Efteraar, om! SKER Uger. i ; Hdrodring, efler at-Rugen var meiet, kunde benytt stl; tal då dem bavde nädet nr Höide ål over 3; Alen! Idet jeg, her! har: anfört flere -Etemplerpaa denne Gjödnihgsorts glimrende Virkninger i de;nevnte Tilfxlde,skylder?jeg andbeden at tilföie, at jeg, som, allerede, ovenfor berört, st 1857 anvendte et sädvinligt Qvantum sur phHospljorspr Kålko til et Stykke Byg; udem at have den ringest NH deraf. Dog tilskriver jeg dette dels odenstörre Sdmmer, dels den Omstendighed,. at Marken, först blev tilsaall T sidste Halvdet åf Mai Maaned, dels at Seden aldeles ödelagdes afsOrme og LDarver. Aaret derefter (ifjor) gav Marken atter-en god Afgröde, hvoraf sees, at: Kraften dög har ligget i Jorden, uden at kunne kommostil, Virksomhed. : S tril Runkelroer, Turnips och Gulerödder bar jeg ånvendt od anvender.stedse megen konstig Gjödning, ög begge:de omtalte Sorter have givet miåjlige saaj.gode :Afgröder af Rödfrugter som Staldgjödningen. Et Aar havde jeg dels brigt Staldgjödning, dels sur phösphorsur Kalk til Runkelrobrne;, Der, ihyor Staldgjödning var atvendt, hävde: Or: mårna anrettet betydelig Skade, hvilket Viidlangtyrmindre Grad var Tilleldet, hvor Kalken var anvendt, T!l Kartellör 08 Jötdber har jeg ligeledes med Held anvendt denne Giödning. ligesom den til Blomste lader sig anvende -med stör Fordel. Efter alle de af mig gjorte Erfaringer kan jeg saaledes ikkocAntiet el Anbefäle en stårkere Anvendelse af konstige, Gjödningsmidlerj navnlig af sen; sure phospbhorsure Kalk fra Fredens Mölle, end man i Reglen;seer benytlet al de Neste Ländmithd. Coristinelund pr. Prstöj tå 20 Jan. 1859. s j 1 Ik Stampe: Huset Oven Sönner i Kjöbenbavn,;udförer Ordres väk sur phosphorsur Kalk å 3 Rdl. 9 Mk. dansk pr 400