SAURRCHEUER LERTI UTSIKT BJ OKT EGRREUE SES BU LE ESGRT FBR SBR ARKGERFSPTSRIERISS GREK AE ;g ydre, hemmelige og aabenbare Fjender. -Idet vi lerfor i Aften mindes vore Fsdres Stordaad, da gjöre i det med den faste Beslutning. at staae som F2xIrene-stode: Idet vi derfor nu udbringe et Leve for Danmark, ville vi deri indeslutte Fortidens Minder ;g Fremtidens Haab, ville vi deri udtale vor Villie il i ver hele Ferd att virke saaledes, at vore Sönwer engang, naar vi slumre i vore Grave, takkende cunne sige: De hevdede og bevarede vor Frihed og Vationalitet ukrenket og ubeskaaret. Dertilskjenke Herren os Styrke og Mod. Skålen. besvarades af-prins Ferdinand, som lervid drack en skäl för Köpenhamns borare. Sedan en sång af Rode blifvit afsjunsen föreslog prof. Hammerich en skål för dc wrdiska rikena i följande ordalag: Naar vi mindes Kjöbenhavns Forsvarere i Februarvatten. 1659 og spörge efter deres Grave, for i Minlet ligesom at .legge en Krands paa Gravene, sau naae vi söge dem: vidt omkring, ogsaa i de aniIre Nordens Riger. Skaaningerne, der;somdet hedler i. Thyra Danebods Vise; havde veret de förste il at bygge paa Dannevirke; vare endnu med at verne om Kjöbenhavn som deres egen Hovedstad; pg Nordmend, Brödre til dem, der neste Vinter stod paa Skandserne ved Fredrikshald, stod ögsaa i le kjöbenhavnske Studenters Raekker som Brödre. Og naar vi spörge om-deres Daad, saa er den indskreven ikke blot i. Danmarks, men ogsaa i Nordens Historie. Men hvorved-har denne Daadssin Betydning for Norden?: Er det som en Styrkepröves imel!em Svensk og Dausk? Som om de ikke tidt nok havde prövet Styrke, til Skuespil for fremmende Magter, og begge erfaret, at Seirens Gudinde staaer vaa en rullende Kugle — som om de ikke hver för sig, og ikke mindst de, Svenske, havdee staaet Pröve imod Fjender, der ikke, vare deres Brödre! Eller r det som en Advarsel, en Paamindelse. til. de to Folk, der vare födte til Venner-og dog förstsnylig have ligesom fundet. hinanden igjen? Der. eri Sandhed Vidnesbyrd nok baade om deres Tvedragt og om de giftige. Frugter deraf: dem behöve vi ikke. at lede efter. .Men her var det ikke blot et Udbrud if Had og Hevnlyst, ikke et Forsög paa at rive et Stykke af Landet bort og legge det til det andet Rige; Her var det en Kamp om Danmarks Riges Selvstendighed, og fra Kjöbenhavns Volde höre vi det Lösen, som. efter Unionstiden har lydt, med forskjellige Röster, i ethvert af de nordiske Riger. Förste. Gang löd det. paa Svensk, da Gustav Wasa med Dalekarlerne tog, Kronen og. det blodige Scepter og blev Sverigs Befrier. Sidste Gang löd det i Bidsvold, dengang Norge fraen: Provinds blev et selvstendigt Rige og fik sin frie Forfatning. Her i Staden -löd det i Februarnatten; overdövende Kanonernes Torden; og efter to hundrede Aar har det endnu sin Gjenlyd. Sverigs Selvstendighed, Danmarks Selvstendighed, Norges Selvstandighed, det er det ene Led af den nordiske Tanke; det andet Led:er: Nordens Selvstendighed. Men saalenöge det gjaldt om at hevde den. gjensidige Uafbengighed og trekke Grendserne mellem Land og Land, splittedes Nordens Folk og svekkedes. ved indbyrdes, Krige. — med vexlende Lykke, kun at i al Krig den Overyundne taber langt Mere, end den Seirende vinder —; skjönt de havde Sprog og Seder og Fortidsminder tilfelles, skilte de sig fra hverandre, og i Aandens Rige, hvor der ikke er Grendser af Hav eller Bjerg, der blev Graxndser af Fordom, Kulde, Skinsyge, Mistenksomhed; indenfor sin Cordon.— inbyrdes uafhengige, men saa meget mere. afhengige af fremmed Indflydelse — udvikledeman sig, det vil sige, adskilte. man sig i smaalig -Selvstaendighed, i Stedet for i Forening at bruge Fedrenes Arv og aabne Norden enPlads imellem Culturfölkene i Europa. — Vi har selv havt vor Barndomr iden gjensidige Fordoms og Ligegyldigheds Tid; men. vi have seet den löbe. ud. Vi have seet Videnskabsmand og Fagmznd, svenske, norske og dänske, opsöge Hverandre till felles Forhandlinger, og Nordens Ungdom i alle tre Hövedsteder mod tagen af Befolkningen. som hjemkommende Sönner og. Brödre;. vi. have hört Kongerne lyse Fred over Folkenes Venskab. Der er endöu Gnister af Hadet, som ligge og ulme, Ukrudt, der skal opluges, og megen Vankundighed. om -hverandres -Tilstand og Forbold. Men naar vore Fedre har hevdet Treheden, som köstede Blod og Jammer, saa. kan vel vi og vor Efterslegt ärbeide for Enheden, som er Fredens velsignede Verk. Hvad Krigen angaaer, nu da Skyerne trekke op i Europa, saa huske vi jo Alle, at det sidste svenske og norske Blod, der har. farvet vore Marker, det er fyldt. for. os, blandet med vore egne Heltes Hjerteblod. Og.lad mig minde Dem om Kong Oscars Ord 1856: . ;Herefter er Krig imellem skandinaviske Broderfolk en Umulighed: dette staaer med uudslettelige. Trek indgravet i de tvende nordiske Kongers Hjerter, i de trende skandinaviske. Folks. Bryst. Vi glemme aldrig det! Aar, da der paa Kjöbenhavns Volde groede Laurber i Vintersneen! Menat vi hår Sverig til Nabo, det er icke lenger vor Fåre;, det er vor Tryghed: Gid vi Kunde kaste al Fordom og Mistro i. Stadsgraven — den skal jo dög fyldes OP. og gid saa alle,gode Engle ville frede om Tid, Troskab.og Brodersind i Norden! Et. Leve for de.tre-Riger! Og i dem et frit, enigt, selvstendigt Norden! Konferensrådet Madvig föreslog derefter i et längre föredraåg en skäl för Danmarks framtida utveckling, under.denkonstitutionella friheten... Etatsrådet: Broberg föreslog skålen för armen och flottan, hvilke besvarades ar generalmajor Schepelern,. Köpenhamns kommendant, som tackade Köpenhamns borgare och studenter för Kvad de fordom varit och ännu äro för fäderneslandet. -Cand. juris Hansen talade på studenternas vägnar och lofväde att de alltid i färans stund skulle visa samma anda som 1659 och 1848. Sista talet höll C. Ploug sålunda: Det er en bekjendt Sag, hvilken Del Kjöbenhavns Qvinder. tog. i .Stormnattens Begivenheder:,af Borgernes. Hustruer og Döttre under Anförsel af Prammändenes Oldermands, Niels Nielsens, unge Hustru gik op paa Volden, der hvor der stormedes, bärende paa Stänger Ballier og Spande med: sydende-Lud, Beg-og.deslige gode Sager, og hälde dem ud over de Stormende. Om jeg nu end:oprigtig. maa tilstaae, at jeg ikke, troer, att. disse Vaaben i og for sig vare saa frygtelige for Cärl Gustafs gamle haardföre Krigere, der havde vadet gjennem TrediveaarsI krigens Blod og Polens Dynd, saa er det dog meget rimeligt, att dette uventede varme Bad i den kolde Vinternat har bidraget til at nedslaae de Stormendes Mod, fordi de deraf kunde skjönne, hvordan Folkestemningen var i den beleirede By, naar selv Qvinderne väbnede sig paa deres Maade og kämpede med blandt Mändene. Men en langt större Virkning maae Qvinderne have udövet paa-Byens Forsvarere ved deres blotte Närvärelse paa Volden, ved at forbinde: de Saarede,. lädske de. Udmattede og oplive og opmuntre Alle til Udholdenhed og Tagperhed; de maae have indgivet disse en uimodstaaelig Seiersforvisning, idet de saae det svagere Kjön dele deres Anstrengelser og Farer, saae Qvindernes Stemning bryde frem i Gjerning, og deraf vidste, at der i den hele By kun var een Tanke og een Villie. Og det var ikke blot Kjöbenhayns Borgerkoner, der ander hin Krig gav Pröver paa Mod, Snildhedog i. :ädrelandskjärlighed, der var mange Qvinder rundt om i Landet som kappedes med dem; jeg skal blot nävne de to adelige Fruer Cathrine Rostgaard paa Krogerup og Anna Holk til Stensgaard paa Langeland, Og naar man taler om Qvindens Medvirkning i hin ulykkelige Krig, maa det heller ikke glemmes, rn ft i i å ; j (