em rer rr mr or ap 6 AR möjligt i de följande artiklarna visa deras öden från äldsta tider och till våra, inom de vigtigaste språkena af den Indo Europeiska språkstammen. — R. v. K. NORGE. Stortinget biföll den 7 enhälligt och utan debatt utskottets förslag att godkänna regeringens åtgärd att under penningekrisen upptaga ett statslån. — Derefter uppstod en liflig debatt om den senäste kungliga propositionen angående statslånet, hvilken ledde till det resultat att man med 56 röster emot 54 antog följande förslag af Stabell: Hans majestät konungen bemyndigas att upptaga ett eller flera statslån till ett sammanlagdt belopp af 3,600,000 speciedaler eller emotsvarande valura, derunder innefattadt ett belopp af intill 2 millioner speciedaler, som storthinget den 3 Sept. 1857 beslöt att låna förstatskassan Lå net afslutas till 4 eller 4Y, procent årlig ränta och på en afbetalningstid af icke under 30 och icke öfver 50 år, samt för öfrigt på de möjligast billiga vilkor för statskassan. Af detta lån användes 1 million till inl af hypoteksbankobligationer till ett pris af icke öfver 92 procent af deras nominalvärde Regeringen bemyndigas att åter försälja dessa obliär de kunna säljas till ett pris, som IG set: Resten af lånet användes till de af sehaste storthing beslutade jernvägsanläggningar, sedan beloppet under tiden är fruktbargjordt såsotn slatskassans kontanta behållning, .. Storthingels upplösning försiggick den 9 flenngs: . Moitagen af storthingets deputation jaed professor Schweigaard till ordförande samt ledsagad af sin vanliga svit, infann sig kronprinsen-regenten kl. 2 eftermiddagen i storthinget, der han upplöste detsamma med följande tal: sGode Herrer og norske Mend: 1 have na tilendebragt kders Forhandlinger og afgiort de vigtige Spörgsmaal, der have foranlediget Storthingets overordentlige Samrmenkaldelse. De Swrdeles Forföjninger, som Regjeringen havde fundet sig nödsaget til at treffe, forinden Storthingets Samtykke kunde erhverves, ere blevne godkjendte paa en Måade, der vidner om den gjensidige Tillid mellem Statsmagterne, som under sweregne og vanskelige Omstendigheder ere af dobbelt Vigtighed for det felles Formaal for begges Bestrebelser: Rigets Held og Velvere. Hans Majestzets til dette Maalledende Förslag have inödt Storthingets Anerkjendelse, og det er Mig behageligt at kunne udtale Hans Majestzets höje Tilfredsed med de af Eder fattede Beslutninger, sigtende till at forminske de for Landets ökonomiske Forholde saa alvorligt truende Virkninger af Handelskrisen. Idet jeg paa Hans Majestets höje Vegne herved erklerer Norges 5te overordentlige Storthing hevet, forbliver jeg Eder, gode Herrer og Norske Mend, Alle i Almindelighed og Enhver i Sterdeleshed med al Kongelig Naade og Yndest velbevaagen.. Härpå svarade Storthingets President Assessor Motzfeldt med följande ord: Det overordentlige Möde af Nationens Repriesentanter, som en konstitutionel Nödvendighed fremkaldte, er saaledes til Ende. Med al den Beskedenhed og alt det Forbehold, som Indskrenkningen af den menneskelige Synskreds og Forudseenhed tilsiger, udtale vi den Fortröstning at de Foranstaltninger, hvortil Regjering og Storthing nu gjensidigen Have rakt hinanden Haand, ville naa deres Hensigt og bringe Ligevegten tilbage i de ökonomiske Forhold, ligesom vi ogsaa haabe, at den vundne Erfaring ikke vil vere uden gavnlige Fölger for Fremtiden. Det er dette Haab, dette Önske, som i nerverende Stund stiller sig forrest i vor Tanke; men Indbegrebet af alle vore bedste Önsker finder sit Udtryk i Norske Borgeres felles Bön: Gud bevare Kongen, Fiedrelandet og Broderriget ! Sedan Hans Kongl. Höghet med svit lemnat salen, begaf sig storthinget, efter förut iakttaget bruk, in corpore till palatset för att komplimentera honom. Här höll presidenten följande tal: sNaadigste Kronprinds! Deres Kongelige Höjheds Nierverelse skjenker Storthingets Medlemmer ligesom ved dets Sammenkomst saa og nu i Afskedens Stund den Tilfredsstillelse at kunne fremstille os för Deres Kongelige Höjhed og personlig tolke Dem vor Hengivenhed. Vipaaskjönne rkjendtligen, at Deres Kongelige Höjhed under hele let nu sluttede Rigsmöde har veret os ner. Andre Pligter kalde nu Deres Kongelige Höjhed bort fra dette Rige, og vi vide, at Deres Hu staar il i Broderrigets nordligste Provindser at aflegge et. Besög lig det, der i Norges Dale har efterladt saa; gledelige Minder. Ogsaa Storthingets Medlemmer ville snart for den störste Del have fjernet sig langt herfra, spredte over By og Bygd; men hvor de end ferdes, i Tanken og med sine bedste Önsker skulle le fölge Deres Kongelige Höjhed. Naadigste Kronprinds! De vil snart gjense Deres lskede höje Fader, vor naadigste Konge. Det er ror Bön til Deres Kongelige Höjhed, at De vil bringe lans Majestzt vor hjerteligste, undersaatlige Hilsen g tolke det norske Folks dybe Bekymring over Hans Majestets vedvarende Sygdom. Vi opsende vore Bön! er til Himlen for vor dyrebare Konges Helbredelse g bede den algode Gud holde sin beskjermende: Taand over Dercs Majesteter Kongen, Dronningen g Enkedronningen, over Deres Kongelige Höjhed ned höje Gemalinde samt over hele det kongelige Ius. Härpå svarade Hans Kongl. Höghet: Mine Herrer! Jeg paaskjönner med sand Erkjendtlighed den Henivenhed, som Folkets Ombud nu, ligesom ved foreaaende Tilfelde, paa en for Mit Hjerte saa dyrejar Maade har lagt for Dagen. J kunne med Tilfredsstillelse se tilbage paa de af der vedtagne Beslutninger for at afböde den Foregenhed, som Pengekrisen dels har, dels sandsynligis endnu vil foranledige. Jeg nwerer det Haab, at isse Forföjninger skulde vise sig virksomme og heldringende. Hans Majestet, Min höjtelskede Hr. Fader, hvis eklagelige Sygdom saa tungt hviler paa vores Alles lind, vil i Udtrykket af Eders Bekymring og af Eders nderlige Önsker for Hans Majest:ets Helbredelse finde n kjer Tröst og et fornyet Bevis paa det trofaste Norske Folks Kjerlighed og Deltagelse for Ham, lisesom for Hans Kongelige Hus. Lever Alle vel, — nine bedste Önsker skulle nu og altid fölge Eder!s Storthingets medlemmar begåfvo sig derpå illbaka till plenisalen, der de åtskildes. Kronprinsen-regenten har den 8 dennes anvefalt, att statsrådet Bretteville i Augusti måvad skall aflösa statsrådet Manthey såsom medlem af statsrådsafdelningen i Stockholm, varefter denne skall öfvertaga inrikesdepartenentet; statsrådet Lange inträder i September ti statsrådsafdelningen i stället för statsrådet lagerup, som då åter öfvertager marindeparementet. Från den tid statsrådet Lange lemvar finansdepartementet, öfvertages detta af tatsrådet Möinichen och justitiedepartementet: statsrådet Petersen. Genom kunglig resolution är nu bestämdt, tt den plan till en förändrad organisation af vorska armåns infanteri, som är utarbetad : den under den 21 Oktober 1857 nedsatta kommission, skall tryckas och utdelas till ar-: måns afdelningar, och att en ny kommission : skall afgifva betänkande om huruledes den norska armen ändamålsenligt bör ordnas, med plan öfver verkställigheten och kostnaderna,