Aftonbladet – 20 januari 1857, sida 2

det var de norske Gutter fra Fjeldets mörke Hang. — Langveis var de komne vidt over Havets Ring, alt til det store Sievne paa Upsals ;Ynglingsthing. Nu var ei langt tilbage til Odins gamle Hjem; höit banked deres Hjerter, -alt medens de drog frem. En glad Forventning hvilte i Nattens milde Favn; og store Skygger varsled alt om den nere Havn: Skoklosters hvide Mure steg op af Lundens Skjöd, og Gustav Adolfs Psalme derfra i Natten löd. Sigtuoas mosgraa Taarne hilste fra Hedenold med Klang af Offergilde og Sverdets Fald paa Skjold. Men da de trende Svaner gled ind i Fyrisaa,; af Dagens Slegt i Uplaad De monne Hilsen faae. En Regn af Heggeblomster med Duft fra Nordens Vaar faldt over dem fra Broen, som over Elven staar. De unge Skarer jubled og seiled lenger frem. — En stor, en herlig Slette i Demring laa for dem. Det var Urnordens Hjerte, den gamle Fyrisvall! — Nu skulde den atter bere En Dyst for Sagn og Skja.d. Endnu var Alt dog stille, der rörte sig ei Blad — og endnu stedse dulgte sig Freiers gamle Stad. Vi komme sent til Upsaly, — det inden Borde löd, — Vi treffe vore Brödre vel nu i Sövnen söd.s Da styred den förste Snekke omk et Nas, — og see! Domkirkens Tvillingtaarne sig monne for dem tee, — og over dem, paa Höiden, den gamle Vasäborg med sinB röde Mure og al sin Mindesorg, De vare i Upsala! — Der laa det i sin Pragt; — 0g se: paa sine Strande — holdt Byen Nattevagt. Der stod de — Hoved ved Hoved, — Ung, Gammel, Kvinder, Mend! — End tause, — Elvens Susen kun löd i Natten. hen. Da knalded det fra Borgen: Den tunge Taushed brast, fra tusind, tusind Barme sig vaelted Jublens Last! — Der viftedes med Faner, der raabtes höit mod Sky: Velkommen, Nordmend, Daner, her i Upsala By! Og just som Foden sattes paa Sverigs zldste Grund, og Arm i Arm man vandred nu op til Odins Lund, da tendte sig paa Himlen et blegrödt Rosenskjer, som bredte sig udover den hele Ungdomsher. Var det et Tegn, at Morgnen for Norden nu er ner? — Var det fra Idesletten det förste Rosenskjer? — Er Ragnarok udkjempet, og stiger Dagen frem at lege med Guldtavler i Asers nye Hjem? — O, den, som har oplevet hin underfulde Nat, af Fortid og af Fremtid saa selsomt sammensat — Han tvivler ikke mere! — For ham blev Dröm til Daad! — Selv saa han Morgenröden at tyde Norners Raad. it Dietrichsen föreslog derefter en skål skåndinaviska norden och för sann bröemellan dess folk. Skålar föreslogos I för nordens konungar, för vicekonunr storthinget, för historieskrifvaren för skalden A. Munch, för storthingss iftsamtmannen Motzfeldt, som i sitt tade uppmärksamheten på den af hopres-nterade Finmarkens stora bety; riket så i politiskt som materielt hänför Schweiz frihet och sjelfständighet rättssakföraren Gamborg. samt för prof. n, hvilken i ett längre föredrag framdenternas kall som skandinavismens ar, hvilket han förnämligast såg i klaraf dess id och befrämjandet af dess a Hf i andens rike, såsom förberedelse rganisk förening mellan folken. Re — rmens fullmäktige för år 1857, som i sin för-ta sammankomst, utgöras af följande inde: chefen för Iogeniörkåren, generalma