Jeg nhiser Eder velkommen Ira mMElaltUis ovlande tilbage. til Norges gamle Fjelde. Ungdommens Fölelser fandt der Gjenklang i trofaste Brödres Röst; og Tanken flyver i dette Öieblik hen og söger i det Fjerne alle dem, mod hvem Eders Hjerte nylig bankede med Venskabens Fylde. : Den Modtagelse j fik var oprigtig. De Minder, som Ungdommen eier, ere lig Midsommersolen, som höit paa Himlen staar og Natten glemmer. Den Haand, der riekkes af Ungdom til Ungdom, drages aldrig tilbage. De Ord, som de forenede Rigers Konge sagde Eder, skulle aldrig udslettes af Eders Sind. Det Haab om en bjertelig Modtagelse i Broderriget, der udgik fra mit eget Hjerte og fulgte med Eder over Bölgerne, har Virkeligheden indlöst. ss Jeg önsker Eder Velkommen fra Kders Vikingetog, hvis Minder I skulle opbevare i trofaste Hjerter, og tömmer mit Beger paa Eders lykkelige Tilbagekomst. Professor Welhaven höll på de hemkomna Upsalafararnes vägnar följande tal: I den samme Lund, hvor vi modtog de svenske Brödre, vil Trofasthed og Hjestevenskab i fuldeste Maal har gjort Gjengjeld, hilses nu Upsalafarerne af Venner og Landsmend og kan besväre Velkomsten med ublandet Glede; thi Himlen har med mildeste Förelse seet ned paa vore Veie, og kronet over Haab eg Forventning denne minderige Reiseferd. Vel kan det Udtryk her komme til Anvendelse, hvormed de merkelige Afbrydelser af Hverdagslivet betegnes, naar vi sige: det Oplevede er som et Eventyr, som en Dröm. Ofte nok er dette Ord hört i vor glade Kreds. Eventyrligt og som en vidunderlig Dröm gik vor Fart over de store Sövidder, medens Sommersolen legede paa vandet, og Sang og Strengespil löd fra Dekket. Vi saa Broderlandenes Kyster snart dukke frem, hilsende med Lundenes grönne Faner, og med de forventningsfulde Hjerters Gledestegn, snart blaanende hen i det Fjerne, som for at drage os dybere ind til nye Syner. Vidunderlign syntes os de festlige Stevnemöder med Brödrene aa det Blaa, der fordum skjalv ved Fzdrenes forittrede Kampe. Hvor gledeligt vinkede nu Bannerfligene med de gamle stridbare Farver, vinkede til Velkomst og Afsked, modtagne eg fulgte til det sidste Glimt af saå taälrige tindrende Blik! Og nu Besöget aå de mange Mindesteder i vort store nordiske jem. Hvor talende stode her Historiens Varselstegn ever Erindringsdybene og hvor friskt spirede den nye id af Gruset! vor hurtige Drage foer susende fra Strand til Strånd, og bar os ind mellem de skinnende Mure af Nordens skjönneste og minderigeste Stad, om hvis Paladser og malmstöbte Heltebilleder de store liyvfulde Menneskeströmme hilsede os velkomne. Alvorlig skjöh og aftenskygget var Farten til det gamle Upsal, det tidligste Kulturseede i Norden, med sine Hedenolds Houge og sit höitreiste, erverdige Tempel, og dog med det unge svulmende Liv, der favnede og omtonede os i de pragtfulde Lövbuer: For vor Erindring skinner over Sveriges Jord Somrens og Festernes forenede Glands, og skjönnest udhiever sig i dette Lys vor elskede Landsfaders Hjem, det Hjem, hvor han i Sandhed favner vidt, fordi hans ZEdelsind omslutter tvende Folks Kjerlighed, medens han vaager over deres Pagt. Vi vendfte vor Stavn fra Meelarens Kyster, og med Hender, der vinkede til Afsked, greb vi de tilkastede Blomster. Og hvor vidunderlig snart, og under hvilken smilende Himmel förtes vi til den anden Konogestad, og til ny festlig Velkomst. Her, hvor Norsks og Danske gjennem Aaarhundreder med hinanden har grundet en Kultur og et Sprog, hvori vVort hele aandelige Liv har slaaet de dybeste Rödder, og som derfor skal bevare sit Preg i vort Folks Udvikling, saalenge det har Skrift og Meele, her maatte det vel for mangt et ungdommeligt Sind vare en overraskende Fölelse med Eet at stedes for dette Fremmede, der dog er os saa hjemligt, at dvele ved det gamle Broderskabs mangfoldige Minnetegn, og,i Mödets Glandspunkt, at leires ved det kongelige Bord, under de store vidtskyggende Böge, medens Hornklangen udtonede over Sletten Fjeldets Melodier, — Saa gik det hjemad med Higen og Lexngsel, og skjön blef Togets Fuldendelse. Den deiligste Solnedgang splittede over denne fagre Dals AÅasrygge de sidste Taageskyer, og med vort Silkebanner i Stavn skred Ganger Rolf ind i Modtagelsens Jubel. Ja, det Hele er som en vidunderlig Dröm; og vil Nogen legge stor Vegt paa dette Udtryk, da lad ham betenke, at der gives sande Drömme, erindre hvad en gammel Sanger har sagt, at der er Drömme, som -kommnie frå den överste Gud, betydningsfulde, löfterige. Men her er usigelig Mere end Diöm. Norges akademiske Ungdom har dog ei drömt i disse Gledesdage; den har fölt med fuld Hjertekraft, seet eg hört med opladt Sands. Aldrig för har nogen Skare af Nordmeend vundet et saadant overskuende Syn paa al Norden, saadanne levende Blik for dets Liv og Vesen. Vidnerne ere mange, Kjendsgjerningerne de samme. Vi tilraabe Eder, Landsmeead, ut af den friskeste Erfarings Fylde: Vort Norden er Eenhed! O, hvor rigt og mangfoldigt tegnet, men derfor desmere velsignet. For denne Tanke, der overalt traadte es ner, have vi i Meddelelsernes og Beskuelsens Nu seet de tillerte Fordomme, den raisonnerende Tvivls Betenkeligheder henblegne til Intet. Og er der Nogen blandt os, der drog med af den blotte Reiselyst, han skal dog have fölt, att den sterkeste Fornemmelse, der overkom ham i Bersgelsen, var Glrede ever Norden og en Alvorstone, som rörte sig deri. Sandelig just i denne Stemning har Svenskes, Danskes og Norskes festligglade Samliv fundet det Preg af Inderlighet, der kan samle Indtrykkene og varigt fordybe dem. Men denfie gjemsidige Forstaaelse og Tilegnelse er g bliver den skandinaviske Bestrebelses Kjerne. ette har vert Tog umiddelbart: foreholdt Deeltagerne; det har vist dem, at Eenhedstanken er i dybeste Virkelighed grundet; saavist som den under Sondring og. Fjernelse, i de saevrere Kredsers Ser interesse, er bleven fordunklet eller miskjendt. Ja det stod for Alles Blik, hvor megtigt Natur og Aand har tilhobeföiet disse Lande og stille fasthöldt sit Verk gjennem Fidernes Uret och Splittelser. Hvo kan opregne alle de Ligheder, som kom os for Öie og anskueliggjorde os Eenheden. Hvor ofte gav denne sig Vidnesbyrd i stille Betragtninger, som i Overraskelsens Udbrud! VWVi saa den svenske og danske Natur i mild Sammensmeltning, og atter var Stoekholms Skjergaard ett fuldkomligt Gjenbillede af norske Kystpartier; endelig paa de nordiske Landes yderste Östpunkt, paa Gothland, kom et Folkeferd og et Tungemaal os imöde, der syntes at tilhöre Norges vestligste Fjordegne. Saaledes er Nordens Elementer samlede og forbundne efter en Ordning, hvis Vesen vi mere og mere skal lere at fatte. Åt vere bevidst .medvirkende i den megtige Udfoldelse, at föle Tilströmningen af den rigere Livskraft, at nyde den större Trygghed, Frihed och Anvendelse for enhver Idrat og Bestrebelse, er dette ei en vinkende Udsizt?. Hvor er den Normand, der ei skulde gribe dette som: et uforligneligt Gode, som en Oplöftelse for Folket! Jeg mener, at denne Eenhedsbevidsthed nu er kommet iffuldere Vext, at den forlanger at udbrede sig i Livet, ei ifölge noget bestemt politiskt Projekt, der forelgegges til ner Afslutning, men ifölge sin egen Udviklingstrang. Og sandelig, den har en vidlöftig gjerning at udföre for sin Fremgang och Friper Denne Naturvext skal spreoge saa mange aand af kunstige Systemer, udbrede sig over saadane Vidder af Skilsmisse, der efterhaanden har lagt sig mellem Folkene, at vi vel maa önske den sin Frist, og frygte det Program fra idag eller imorgen. der ved eet Slag vil bringe Afgjörelsen. Og, held os! det sande politiske Udgangspunkt for Nordens store Forening er allerede fundet. Nu se vi det tydeligt. Norges Forbund med Sverige er den gode Spiregrund, hvori en dybtgjemt Sed er Slaaet an. De Danske föle det som vi. Atterstaar Norge betydningsfuldt mellem Sverige och Danmark;