— Rörande frågan om monumentet öfver Carl XII och norska Morgenbladets uppträdande i denna sak, har redaktionen från en i Stockolm vistande norrman mottagit följande: Til Aftonbladets Bedaktion. Redaktionen har i Deres Blad for 7:de dennes gjengivet en Artikel af det Norske Morgenblad, hvori dette misfornöiet fremförer sin Forundring over at der ikke, i det mindste for Formens Skyld, er indhentet Tilladelse fra vedkommmende Norske Autoriteter, forinden den af H. K. H. Kronprindsen og Svea Lifgarde udstedte Indbydelse til den Svenske Armee om at subscribere til et Mindesmärke paa Frederikshald for Carl XII blev udsendt. Denne Morgenbladets Artikel indeholder en saa besynderlig skjzev Opfatning af Norges constitutionelle Forholde og af H. M. Kongens Stilling til den omtalte Sag, at Indsenderen heraf ikke kan lade den wuzndset, og jeg udbeder mig derfor Plads i Deres terede Blad for disse Linier. Jeg tvivler ingenlunde paa, at Morgenbladets Artikel vil finde Gjendrivelse i andre Norske Tidninger, men da denne i ethvert Fald först senere vil naae herhen, medens Artikelen er vel skikket til at vildlede Begreberne angaaende Norsk Omdömme om offentlige Forholde, har jeg troet, at en hastig Modsigelse vil vere paa sit rette Sted. Den omtalte Indbydelse indeholder udtrykkeligt, at den er udstedt med H. M. Kongens naadigste Tilladelse. Har Morgenbladet lest dette og skal der vzere nogen Mening i dets Anke, maa vel denne vere rettet derpaa, at Sagen ikke er bleven foredraget i det Norske Statsraad og Tilladelsen afgivet i de for Norske Regeringshandlinger foreskrevne Former. — Heri ligger en stor Misforstaaelse. Sagen eri Norsk Henscende ingen Regjeringshandling; den er udelukkende, saavidt den i formel Henseende berörer Norge, en militer Sag og finder altsaa rettelig sin Afgjörelse ved en Beslutning af vedkommende Norske militere Autoritet d. v. s. den Höisteommanderende, H. M. Kongen. Dette er, saavidt Indsenderen kan dömme, saa klart, at en Misforstaaelse heraf synes nesten absurd; den eneste mulige Maade, hvorpaa man haartrukkent skulde kunne drage Sagen bort fra det udelukkende Militere og hen til Regjeringshandlingernes Omraade, maatte verc ved atsige, at Besluiningen disponerer over visse Quadrattommer af Statens Grund, — men til dette Latterlighedens Toppunkt ville visselig ikke mange Norske fölge Morgenbladet. Som anfört, naar H. M. Kongen har givet sit Samtykke til at den Svenske Armee paa Norsk Grund opretter en Mindestötte for den afdöde store Konge, er heri afgivet Tilladelse af Norsk Autoritet og at eneste rette Norske Autoritet; at tillige samtidigt heri indeholdes det förnödne Samtykke til den Svenske Armee, er en Selvfölge, thi Sagen har sin Afgjörelse af Kongen i Egenskab af Unionskonge og begge Rigers Armeers Höisteommanderende. — Men, Insenderen skulde ikke vere utHböielig til at troe, at Morgenbladets Optraeden har sin Grund i, at det ligefren har overseet, at Indbydelsen indeholder, att den er udferdiget med H. M. Kongens Tilladelse. Dog, det vere hermed som det vil, enten Morgenbladets Artikel har sin Oprindelse fra et slet Syn eller fra ct slet Omdömme, er den vel skikket til at fremkaldce og nere Bitterhed mod Norge i Sverige. — En Indsender i den erede Redactions Blad for igaar har ogsaa grebet Sagen an fra denne Side og benytte: Artikelen som Stötte for et mindre end venskabeligt Udfald med Normiendene; jeg vil ikke opholde mig herved men kun bede erindret, at enkelt Normands, selv en Redakteurs, Misgreb ikke bör tages til Maalestok hverken for Normiendenes Villie eller Omdömme. Stockholm den 10 Februari 1856. En Normand.. Vi dela fullkomligt insändarens åsigt, att Morgenbladets lindrigast sagdt bornerade yttranden i detta ämne icke få betraktas såsom ett uttryck af det allmänna tänkesättet i Norge och förmoda, att de erhålla sin vederläggning inom den öfriga norska pressen. Men redan den omständigheten, att den mest utbredda