Aftonbladet – 1 juli 1852, sida 2

ingen fördom mera bryts; — t speglas klart i bröders öga, d varma handslåg fast det knyts. — r så Vi räckt hvarandra handen, rid vi värde hemmens härd; no flyger stridsörn öfver landen, kämpa gerna mot en verld. — r friheten den sekelburna, r allt hvad hjertat äger kärt, r vänskaps eder, heligt svurna, dö är som att lefva värdt. Til Foreningen. Der stod paa Upsals Sletter Et mägtigt Gudeträ; Et Folk i tvende Ätter Derunder havde Lä. Vel sandt, ved Fjeldog Dale Var Slägten bleven deelt; Men — Eet i Aand og Tale Betegnet den som Heelt. Da Gudeträet visned I Hedenoldets Brand En Kulde gjennemisned Det ganske Tvillingland. Da kom der tunge Stunder, Da kom der Ufredsaar, Og Bröder blödte under Hinandens Ulivssaar. Dog — naar de gamle Himle Först sjunkne var i Gruus, Da var det spaxt et Gimle, Et nybygt Gudehuus; Der skulde gjäve Fränder Paany med Ungdomslyst Hinanden give Händer Til Leeg och Vennedyst. Se, nu er alt forhaanden! Hvad varslet blev, er skeet: I Kraft af Broderaanden De To blev atter Eet; Og Nor og Svea smile Til al den gam!e Dyst, Imens de kjärligt hvile Op til hinandens Bryst. Fred over Tvillingätten! Fred over Fränders Pagt! Nu kjender Fjeldet Sletten Og sander, hvad er sagt: Har Bjerg og dybe Dale End -Broderstammen deelt, — Eeh Drot, een Aand, een Tale Betegner den som Heelt. P.A. Jensen. For Upsala. Vid Fyrisaaens Strande Hvor Mindets Bölger gaa, Et Tempel monne stande Alt fra hin Oldtid graa. Der sad de höie Aser, Der lyste Freiers Gält, Og Blodet der af Kyåser I rige Strömme -falåt. Og som nu Hedninghuset For Christi Läre sank, Steg Lysets Dom af Gruset Saa underhöj og blank. Omkring dens Himmeltaarne Sig sämled Viismänds Chor, Og Lysets Ord blev baarne Dertra vidt over Jord. Der sang de Skjalde höie, Der lärte en Linne, — Det var, som Odins Öie Der endnu kunde se. En Seerkraft, den samme; Gik siden der i Arv, Og Upsals Tempelstamme Har end sin fulde Maårv. Det kunde vi vel skjönne, -: Som se dens unge Skud;, De stärke, foraarsgrönne, Den sendte til-os ud. 7 Thi löfte vi vort Bäger Höit for Upsala her: Den Drik, som Aanden kväger; Udvälde stedse der! AA. Munch.