Aftonbladet – 8 juni 1849, sida 1

LIE 1 tr RV OL ta tll GOTHBERORG och HELSIT :: GG afgår Onsdsgar, kl. 8 f. m., från Diligence ret Plhuset A 5 vid Clara Södra Kyrkogata. OBETALTA BREF medfölja till Postkonto-:: inien. Diligences ankommer till Götheborg Lördsar , till n Helsingborg issagar, och till Stockholm Thorada. vr. OBS. All priserne å Passagerare-platser : ixan för hela resan mellan Stockholm och si. horg, äro tills vidare minskade med en tredicdel. DANMARKS RIGES GRUNDLOY. I 8 4. Regjeringsformen er indskrenket-mona:chisk. Kongemagten er arvelig. S 2. Den lovgivende Magt er hos Kungen og IRigsdagen i Forening. Den udgvende Mascot -r hos Kongen. Den dommende Magt er hos Pnmstolene. S 3. Den cvangelisk-lutherske Kirke cr da danske Folkekirke og understottes som saada: a: ttiaten. IH. S 4. Den i Kongeloven fastsatte Arvcl ge er fremdeles gjeldende. Den kan kun forandi efter Forslag fra Kongen og med den forenede gsdags Samtykke, hvortil udfordres tre Fjerdedele af deafJIgivne Stemmer. ) S 5. Kongen kan, uden Rigsdagens likke vere Regent i andre Lande end den: til det danske Monarki. I S6. Kongen skal hore til den evangelisk-)utherske Kirke. S 7. Kongen er myndig, naar han har fy!dt sit J18:de Aar. I S 8 Forinden Kongen tillreder Regjerincon, aflegger han for den forenede Rigsdag folgende Eed: i Jeg lover og sverger at holde Danmarks Rikes Grundlov; saasandt hjelp: mig Gud og hans hellige Ord. JEr Rigsdagen ikke samlet ved Thronskiftet, nedlegykke, here ges Eeden skrifilig i Statsraadet og gjentarcs siden Ifor den forenede Rigsdag. ) 8 9. Saafremt Kongen enten formede ti Bortreise eller Svaghed finder, at der bar udnavnes en Rigsforstander, sammenkalder han Rigsdagen oz foIrelegger den et Lovforslag herom. S 40. Bliver Kongen ude af Stand til at regjere, Isammenkalder Statsraadet Rigsdagen. Naar da den Iforenede Rigsdag med 7, af de afgivne Ste er eTkjender Nydvendigheden, udneyner den en Pgsforstander, og anordner, om forngden!t gjeres, ei Formynderskab. S 41. Er der Anledning til at frygte for, at Thronfolgeren ved Kongens Dzd vil vere umyndig eller af anden Grund ude af Stand til selv at regjere, bestemmes ved Lov cen Rigsforstander, og et Formynderskab anordnes af Kongen. Ric-forstanderen kan ikke deeltage i Formynderskabei. S 42. Rigsforstanderen afiegger den for Kongen foreskreyne Eed og udaver, saalenge Rigsforstanderskabet varer, i Kongens Nayn alle dennes Rettigheder; dog kan han ikke foreslaae Forandring af Arvefolgen. S 45. Naar Kongen er dgd, sammentreder 14de Dagen terefter uden Sammenkaldelse den si stvalgte Rigsdag. S 14. Er der ingen Thronfelger eller kan Thronfolgeren eller Rigsforstanderen ikke strax tiltrede Regjeringen, fores den af Statsraadet indtil forngden Bestemmelse er tagen af Rigsdagen. S 45. Er Thronfolgeren eller Rigsforstanderen fraverende, bestemmer den forenede Rigsdag. inden hvilken Tid han har at vende tilbage. Er Thronfölgeren umyndig, eller af anden Grund ikke istand til at regjere, uden at Rigsforstander og Formynderskab er bestemt, upnevner den forenede Rigsdag Rigsforstanderen og beskikker Formynderskabet. Er der ingen Thronfolger, velger den forenede Rigsdag en Konge og fastsetter den fremtidige Åryvefilge. 46. Kongens Civilliste bestemmes for hans Regjeringstid ved Lov. Derved fastsettes tillige, hvilke Slotte og andre Statsciendele skulle henhyore til Civillisten. Civillisten kan ikke beheftes med Gield. 8 47. For Medlemmerne af det kongelige Huus kan der bestemmes Apanager ved Lov. Apanagerne kunne ikke uden Rigsdagens Samtykke nydes udenfor Riget. HI. S 18. Kongen er ansvarsfri; hans Person er hellig og ukrenkelig. Ministrenc ere ansvarlige for Regjeringens Fyrelse. S 49. Kongen udnevner og afskediger sine Ministre. Kongens Underskrift under de Lovgivningen og Regjeringen vedkommende Beslutninger giver disse Gyldighed, naar den er ledsaget af en Ministers Underskrift. Den Minister, som har underskrevet, er ansvarlig for Beslutningen. S 20. Ministrene kunne tiltales for deres Embedsfyrelse. Folkethinget anklager, Rigsreiten d. nmmer. S 24. Ministrene i Forening udgjere Statsraadet: Forsiedet feres af den, som af Kongen er udneynt til Premierminister. Alle Lovforslag og vigtigere Regjeringsforanstaltninger forelegges Statsraadet. Dettes Ordning, samt Ministeransvarligheden bestemmes ved Lov. S 22. Kongen be:etter alle Embeder i samme Omfang, som hidtil. Forandringer heri kunne skee ved Lov. Ingen kan beskikkes til Embedsman, som ikke har Indfödsret. Kongen kan afskedige de af ham ansatte Embedsmeend. Disses Pension fastswttes i Overeensstemmelse med Pensionsloyen. Kongen kan forflytte Embedsmend uden deres Samtykke, dog saaledes, at de ikke derved tabe i Embedsindtester, og at der gives dem Valget mellem saadan Forflyttelse og Afsked med Pension efter de almindelige Regler. Undtagelser for visse Classer af Embedsmiend, foruden den i 78 fastsatte, bestemmes ved Lov. S 23. Kongen har den hzieste Myndighed over Landog S-magten. Han erklerer Krig og slutter Fred, samt indgaaer og ophever Forbund og Handelstractater; dog kan han derved ikke uden Rigsdagens Samtykke afstaae nogen Deel af Landet, raade over nogen Statsindigt, eller paadrage Staten nogen anden bebyrdende Forpligtelse. 5 24. Kongen sammenka!der en ordentlig Rigslag hvert Aaar. Uden Kongens Samiykke kan den kke forblive lenger sammen end 2 Ma2neder. Forandringer i disse Bestemmelser kunne skec ed Höv. S 8 Kongen kan indkalde Rigsdagen till overrdentlige Sammenkomster, hvis Varighed beroer paa ans Bestemmelse. 26. Kongen kan udsette den ordentlige Rigslags Moder paa besemt Tid, dog uden Rigsdegens samtykke ikke kenger end paa 92 Maaneder og ikke neer end een Gang i Åaret indtil dens nveste orjlentlige Sammenkomst. NS 27. Kongen kan oplese enten hele Rigsdagen iller en af dens Afdelinger; opleses kun eet af Thinene, skal det andet Things Meder udsettes indtil ele Iugsdagen atter kan samles. Dette shal skee nden 2 Maaneders Forleb efter Oplesningen. S 28. Kongen kan for Rigsdagen lade fromsette orslag till Love og andre Beslutninger. Rn a