Aftonbladet – 1 november 1848, sida 2

for det fölgende Aar, indeholdende et Overslag over Statens Indtegter og Udgivter. : Finantsforslaget b-handles först i Folkethinget. Ingen Skat tgr oppeberes, forionden dens Opkrevning er bevilget ved Finantsloven. Ingen Udgift tor afholdes, som ikke har Hjemmel i samme. Hvorledes der skal forholdes med de communale Afgiter, der dog aldrig kunne paalegges ene af Kongen, vil blive bestemt ved Communalloven. g 45. Landsthinget udveger aarligen een og Folkethinget to lgnnede Revisorer. Revisorerne gjennemgaae det aarlige Statsregnskabog paase, at samtlige Statens Indtester deri ere blevne opförte og at ingen Udgift udenfor Finantsloven har fundet Sted. De kunne fordre sig alle forngdne Oplysninger og Aktstykker meddeelte. Statsregnskabet, med Revisorernes Bemöerkninger, forelegges derefter Folketbinget, som med Hensyn til samme tager Beslutning. S 46. Ingen Udlending kan herefter erholde Indfgdsret uden ved Lov. 8 47. Ethvert af Thingene afejögr selv Gyldigheden af sine Medlemmers Velg. 48. Ethvert nyt Medlem aflegger, saasnart Gyldigheden af hans Valg er anerkjendt, fölgende Eed: For den almegtige Guds Aasyn lover jeg at holde Grundloven for Kongeriget Danmark og Slesvig 49. Kommer den gyldigen Valgte i et af de Tilfelde, hvorved Valgbarhed fortabes, mister han den af Valget flydende Ret. Dog skal Ingen tabe sit Sede i Landsthinget fordi han i Lsbet af den Tid, for hvilken han er valgt, flytter til et andet Amt. 8 50. Ministrene have i Embeds Medför Adgang til Rigsdagen og ere berettigede til at forlange Ordet naar de ville. Stemmeret udgve de kun nsar de tillige ere Rigsdagsmend. S 51. Ethvert Thing veger for hver ordentlig eller overordentlig Samling sin Formand og den, der i hans Forfald skal före Forsedet. S 52. Intet af Thinrgene kan tage nogen Beslutning naar ikke idetminste , af dets Medlemmer er tillstede og deeltager i Afstemningen. g 53. Til Eohver Beslutcing saavelsom til Valget af Formndene udfordres F:eertallet af de af-l, givne Stemmer. Hvworledes der skal forholdes ved andre Valg, bestemmes ved hvert Things Forretni.vgsordning. S 54. Ethvert Lovforslag skal foretages 3 Gange forinden Thinget derom kan tage nogen endelig Beslutning. S 55. Enhver Rigsdagsmand kan i det Thing, hvortil han hörer, med dettes Samtykke bringe ethvert offentligt Anliggende under Forhandling og derom Tske Mioistrenes Forklaring. . S 56. Intet Andragende maa overgives til noget af Thingene uden gjennem et af dets Medlemmer. S 57. Finder Thinget ikke Anledning til om et!. Andragende at fatte Beslutning, kan det henvise det til Ministrene S 58. Thisgenes Mgder ere offentlige. Dog kan Formanden eller 5 Medlemmer forlange, at alle Uvedkommende fjernes, hvorpaa Thinget afgjör, om Sagen skal forbandles i offentligt eller hemmeligt Mgde. i 59. Ved sin Fosretningsordning fastsetter ethvert af Thingene de nermere Bestemmelser, som vedkomme Forretningsgangen. og Ordens Opretholdelse. VI. S 60. Rigsretten bestaaer af 46 Medlemmer, der velges paa 4 Aar, Halvdelen af Landsthinget, Halvdelen af Landets gverste Domstol, blandt disses egne Medlemmer. Den velger selv sin Formand af sin egen Midte. 61. Rigsretten paakjender, de af Folkethinget mod Ministrene anlagie Sager. . For Rigsretten kan Kongen lade ogsaa Andre tiltale for Forbrydelser, som ban finder serdeles farlige for Staten, naar Folkethinget dertil giver sit Samtykke. 62. Dommere kunne ikke afsettes uden ved Dom, ikke heller forflyttes mod deres Onske. Dog kan den Dommer, der har fyldt sit 70de Aar, afskediges, men uden Tab af Indtegter. 63: Domstolene ere berettigede til at paakjende ethvert Spörgsmaal om Ovrighedsmyndighedens Grendser. Dog kan den, der mener: sig foruretted ved en Ovrighedsbefaling, ikke ved at! bringe Sagen for Domstolene unddrage sig fra foreIöbigen at efterkomme Befalingen. VIL 64. Ingen kan paa Grund af sin Troesbekjendelse bergves den fulde Adgang til borgerlige og politiske Rettigheder. s 65. Borgerne have Ret til at forene sig Il Samfund for at dyrke Gud paa den Maade, dem bedst tykkes dog at Intet foretages, som strider mod Sedeligheden eller den offentlige Orden. S 66. Ingen er pligtig at yde personlige Bidrag til nogen anden Gudsdyrkelse end den, som er hans egen. Den, som ikke vil svare den til den lutherske Kirke lovbefalede personlige Afgift enten til denne eller til et andet anerkjendt kirkeligt Samfund i Landet, betaler samme til Skolevesenet. S 67. Euvhver, der anholdes, skal inden 24 Timer siilles for en Dommer. Hvis den Anholdte ikke strax kan söttes paa fri Fod, skal Dommeren ved en af Grunde ledsaget Kjendelse afgjgre, at ban skal fecgsles, cg, hvis han kan löslades mod Sikkerhed, bestemme dennes. Art eller Störrelse. Den Kjendelse, BHvormed: Nogen erkleres for fengslet, kan af denne strax fordres beskreven 08 serskilt indankes for hgiere Ret. Ingen kan underkastes Varewegtsfengsel för en Forseelse, som kun kan medfgre Straf af Pengebod eller simpelt Fengscl. 68. Iogen kan tilpligtes at afstaae fra Sn Eiendom uden hvor Almeenvellet krever det, Det kan kun skee ifölge Lov og mod tilsvarende Erstatning. . S:69. Alle Indskrtönkninger i den frie og lige JAdgang til Arbeide, som ikke ere begrundede i det almene Vel, skulle beves ved Lov. S 70. Den, som ikke yed sit Arbeide selv kan ervere sig og Sine, er berettiged til at erholde Hjep af det Offentlige, dog mod att pasatage sig de Forpligtelser, som Lovene herfor poabyde. S 71. Den, som icke sely kan sörge for sine Börns Oplerelse, er berettiget til at det Offentlige forskaffer dem fri Underviisning i Almueskolen. S 72. : Enhver er beretiget til: ved Trykken at rloffentliggjgre sine Tanmker, dog under Ansvar for il Domstolene. . 8 73. Borgerne have Ret til uden foregaaende Tilladelse at indgaae Foreninger i ethvert lovligt -I Diemed. Ingen Forening kan öpbieves. uden ved tiDom. Dog kunne Foreninger forelsbigen forbydes, men der skal da strax anlegges Sag mod Foreninogen til dens Ophevelse. S 74. : Borgerne have Ret til at samles ubetebnede. Forsemlinger paa offentligt Sted har Potitiet Ret til at overvärte, Forsamtinger under äsaben Himrhel kunne forbydes, naar der af samme kan Ihafevaotag Fara far dan Av . Tend