Aftonbladet – 29 maj 1848, sida 1

ITFOGKROBIAK D;: utländska tidningar, som erhållits med posten i dag och ångfartyget från Läöbeck i går, gå från Hamburg till och med den 24, Paris den 24 och London den 49 deanes. — I anledning af den utskrifning af 4 millioner riksbanksdaler, som tyska förbunds-ara:eng befälhafvare anbefallt på Jutland, gör danska tidningen Felrelande:, för den 23 dennes följande, såsom oss synes ganska tänkvärda refl-xioner: Den Tidende, vi igaar bragte fra Hovedqvarteret om den af General Wrangel udstedte Proclamation til Jyderne, kan paa vore Medborgere kun have gjort eet Indtryk, og det et höist foruroligende og nedslaaende. Thi det er jo let at faae det egenlige Indhold ud af de ret vel valgte Ord og-ret sindrigt opstillede Seninger. De nemest Vedkommende, Jyderne, have. som Reisende og Breve bevidne, strax begrebet Meningen, og kun den, der engang har sat sig for mod bedre Vidende at spille den Ubekymrede, synes att kunne tvivle om den. Det Valg, der stilles, er kort og godt fölgende: enten Erleggelse af 4 Millioner Rigsbankdaler i Löbet af 40 Dage eiler almindelig Plyndring. At Jyderne, selv om de med Guld och Sölv vilde frikjöbe sig for den frygtelige Skebne, der bebudes dem, selv om de vilde forsöge at fria deres Huse fra Udptyndring, deres rörlige Eiendele og Kreaturer fra Bortslebelse, deres Marker fra Ödeleggelse, sig selv fra Vold og Overlast, ved at samle den Riges med den Fattiges sidste Skerv — dog ikke vilde kunne opbringe Halvdelen af den Sum, der er fordret, det maa Enhver vide, der kjender Landet og dets Forhold. Befolkningen er udenfor Östkysten snarere fattig end velhavende; deng meste Eiendom bestaaer i alt Fald i fast og rörligt Gods, af rede Penge er der ingen stor Masse der ti stede, ister naar de circulerende Sedler ikke kunne anve.des som Betalingsmiddel. Det er afgjort; at Jylland ikke kan udrede den det paalagte Contribution, selv om det vilde; og at det, oprört over Fordaringens Ublähed og Rövernes Frekthed; vil negte det, er rimeligt. Embedsmendene tör, ifölge de dem paalagte Instruxer, neppe indlade sig paa at vere Mellemhandlere, og Privatmend tör endnu mindre af Frygt for af Befolkningen at blivbetregtede som Landsforredere. i Men hvad vil da skee? Dette Spörgsmaal gjör sikkert enhver Leser med et bange Aandedret. At Wrangel kan opfylde sin Trusel i temmelig stor Udstrekniog, dersom han vil og skal det, kan desverre neppe betvivles; thi vilde han end visselig komme: afsted som Grev Gert, dersom han bredte sig ud over det vidtstrakte Land og splittede sine Krefter ved paa een Gang at besette alle Egne med smaa Afdelinger, saa kan han bere sig ad paa en sikkrere Maade, som: jo ogsaa alt er prövet, nemlig ved at udsende Streifcolonner paa 3 til 4000 Mand, een eller et Paar ad Gangen, medens han selv bliver staaende med sin Hovedstyrke i det Sydlige, bevogtende Overzangene fra Fyen og vedligeboldende Forbindelsen med den övrige Forbundsher i Slesvig. Med sin Hovedstyrke af mellem 42 og 20,000 Mand vilde han da vere sterk hok til at maale sig med vor Her paa Fyen, medens saa talrige udsendte Colonner i alt Fald vanskeligt og kun efter st stort Blodbad vilde kunne overveldes af den uorganiserede Befolkning. Muligheden for at iverksetlte en Plyndring langs Hovedlandeveiene, npavnlig langs Östkysten lige op til L!mfjo den maa saaledes indrömmes. Mere tvivlsomt turde det vare, om Forbundsbe-ens Overgeneral virkelig vil fare frem mod et ve-gelöst Land, saaledes som det turde anstazs hans Navne oca Ahnherre i Trediveaarskrigen, men kun Kosakker oz Tartarer i den nyere Tid, om han vil have sit navn i Historien sat ved Siden af Attilas og Louvo!ss, oy om det tydske Forbund vil tillada eller paabyde en Fremfe:d, der ikke blot vil gjöre det tydske Navn forhadt og foragtet hos alle civiliserade Folk, men ogsaa paadrage Tydskland en frygtelig Hevn. Thi det maae Tydskerne vide ligesaa fuldt som vi, at er end vor Her i det rerverende Öieblik maaskee for svag til med Haab om Seir att maale sig med den hele Forbundsarmee, hvoraf Halvöen er oversvömmet, og er end Jylland forsaavidt ude af Stand til eet kraftigt og fölgerigt Forsvar,, saa er Danmark endnu ingelunde vergelöst mod Tydskland, mean dette kan komme til at betale hine 4 Millioner to eller tre Ganga tilbage.. Naar det har