Ei fattes der paa hulde Qvinder, Der kydsk gjör Mandens Bane sgd. Se Blomstervrimlen Marken pryder Og Fuglen priser Gud med Sang, Og Jorden Gröde fuldtop yder Hvert Aar i evig Vexelgang. Og til Naturen Folket svarer, Det frugtbart er paa gavnrig Ferd, Det Oldtids Kraft og Mod bevarer, Om Modgang herjed med sit Sverd. Se Dragen hist langs Mjzsen springe, Den leer ad Skreias Kastevind, Dens Kraft og Mod i staalsat Bringe, Let trodser Zgirs Vegelsind. Som Svanen er den let paa Vandet, Den gavnet har med rastlas Dont, Den Velstand sger i Oplandet, Gjör Alle Godt, ei Nogen Ondt. Mit Hedemarlken knapt har Lige I noget af vor Klodes Land. Det er et jordisk Himmerige Et skjoönt og fedt Slaraffenland! Og ker man a!drig Mangel lide, Thi Azgren bölger som en Sö Om Blomstereng og Lunde blide Her smukt att leve, tungt at dp! Jeg skjatter ei om Missipdalen Om Texas Mark bag Vestens Hav, Hvor Melk og Honning flöd, ha, Pralen! Der Norske finde tidlig Grav. Mit Hedemarken er langt bedre Hver Plet, hver Bek gir Hilsebod, Her virked mine gode Fxdre Her fostredes mit Hjerteblod. Og Normönds Lykke er Grundloven, Den Lov, som Himlens Gunst os gav, Den er Palladium fra Oven I Kamp for den han skyr ei Grav. Oplysning skal, den Flammestjerne, Vort Klenodi betro i Arv Til gjeve Sönner, som den verne Mod onde Bjarms og Jothuns Harm. Dog Hedemarken har Forhaabning Om mere Lykke endnu end; Thi efter neste Storthings Aabning Vil Sammenraad af Folkets Mend Os reise Hammars Stad vid Mjösen Heldbringende af gamle Gruus! Fremad! Fremad! er Tidens Lösen Og Folkeaandens Guddomsblus. Se Norges mile Drot og Kaarne, De bygge Land ved Viisdoms Loy, Det er ju Ham og Odelsbaarne Som kraftfuld styre Statens Plov: Og skaf os Jernvei ifra Mjösen Og ut til Verdens store Hav! Fremad! fremad! er Tidens Lzsen, Det har til dem ett helligt Krav.