Aftonbladet – 31 juli 1845, sida 3

staaer i Sammenheng, bemerker jeg kun, fordi de yderligere viser, at det ikke kan vere en dynastisi Forening, der er ment med den constante Grund tanke, hvis Aaabenbaring jeg finder ogsaa i hin oldnordiske Granskninger og Digterverker. Altit tilstede, om end ofte tilhyllet af Taager og Storm skyer har den til forskjellige Tider efter de da her skende forskjellige Anskuelser og Forhold vist sig under forskjellige Skikkelser, blandt hvilke Herske sygens Bestrebelser paa en dynastisk Sammensmelt ning kun er en, der lykkeligvis er antiqveret Forsaavidt Generalfiskalen har taget Anstod af, a jeg i denne Idee seer ikke blot vor Fortids Mind og vort Fremtids Haab, — hvilket er sagt saa mang( tusinde Gange, at det ikke vel gik an, att gjore de: til en Forbrydelse for mig — men ogsaa det, de skal give os Mod og Kraft til at gjöre Nuliden: Gjerning, saa er deres Tal vist ikke ringe, hvis Tro paa en lykkelig Fremtid for Danmark vöesenligen er stöttet paa den Bevidsthed, at det ikke staar ene og isoliret i Verden, men at dets forholdsvis rige aandige og materielle Krefter finde et naturlig! Tilknytningspunct i dets nerbeslegtede Broderfolk; og i alt Fald synes det mig ikke att kunne vere omtvisteligt, att for os, ligesom for Norske og Svenske, hvert Haab om en mere betydende Plads i Folkenes Rekke og om en virksommere Deltagelse i Historiens store Ver er betinget af de tre Rigers inderlige Sammenslutten og kraftige Samvirken. Det er denn Overbevisning, der udtaler sig i den simple forgvrigt ingenlunde nye Setning,: mit Fedreland er det hele trecnige Norden ! Hvis den sterke Maade, hvorpå Generalfiskalen har fremhevet disse Ord — deri fölgende de rade Streger i det actionerede Numer, der tilstede et Indblik i Actionsdecretets Tankegang — har til Hensigt at antyde, at den attraaede, Nordens Enhed) herved betegnes som en dynastisk, skal jeg kun gjöre upmerksom paa, at Begreberne om Fedreland og om Dynasti ingenlunde ere congruente. Jeg troer ikke, at selv Hertugen af Modena vild tage nogen af sine Undersaatter det ilde op, at han kaldte Italien sit Fedreland, og jeg veed i alt Fald, at selv tydske Fyrster jevnligen tale om das grosse deutsche Vaterland, uden derved at ville tilkjendegive, at de enten selv ville abdicere eller attraae deres Collegers Kroner. Er nu end Tanken om Nordens Enhed selv i sin renere Skikkelse, hvori den gaaer ud paa et fri Folkebroderskab, over et halvt Aarbundrede gammel saa er den dog ikke endnu bleven til nogen ret almindelig Folkebevidsthed. Tvertimod finde vi, a! medens Literaturen baade tidligere i sin politiske, og senere i sin antiqvarisk-poetiske Retning,forarbeidede denne Idee, vedblev man at indprente Skoledrenger f. Ex. ved Hjelp af Mallings store gode Handlin. ger Svenskehad som en Yttring af Patriotisme, kaldtc Soldaterne i de Troppeafdelinger, der ved Manoeuvrent vare forudbestemte till Nederlag, Svenskere, frem kaldte i Norge den unge Uafhengigheds förste Ru: ved Siden af en anti-svensk tillige en anti-dansl Agitation, hvis Bundfald endnu hist og her kan spo res, osv. Det er altsaa det Skridt, der nu skal gjg res, at denne Idee fra de grundige Forskeres og be geistrede Sangeres sneyre Kreds, fra det hemmelig hedsfulde Skjul i Templets Helligdom, skal tred ud i Folket, gjennemstraomme og gjemmevarme det: hele Bevidsthed — blive en virkelig Folketro. Het er det da, jeg anviser disse Studentertog, og navnligen den smukke Fest, hvis Tanke jeg var opfordret til at udtale, deres Plads. De ere ikke Opfinderne af Ideen om Nordens Enhed — thi den er saa gammel som Norden selv; de ere tkke de, der först have bragt denne dunkle Trang i Bevidsthedsform — th det have lenge för dem i forskjellige Retning grun: dige Forskere og begeistrede Sangere gjort; men de ere et virksomt Middel for denne Troes Propagandap. Dette ere de paa en dobbelt Maade, dels ved kraftigen att bestyrke alle de deri personligen Deltagende i den Erkjendelse, at Norden er en national Enhed), der uden Afbreck for de herskende Dynastier og de bestaaende Forfatninger og de berettigede Eiendommeligheter skal grundes pac Frihed och Kjerlighed, dels ved att utbrede dennt Erkjendelse hos de opmeerksomt ftilskuende Folk Begge Dele have allerede stadfrestet sig i en Grad, som overgaaer selv de dristigste Forventninger. Det Indtryk, hine Dage have gjort paa de Deltagende, vil for mange af dem vere et afgjörende Vendepuncet for hele deres Liv, og selv hos dem, for hvilken dette ikke behgvedes, have de virket til at oplofte Sindet, til at udvide Hjertet, og til at styrke Modet og Kraften til st gjore Nutidens Gjerning, og hvorhen vi vende Siet, mgde vi — stundom comiske, ofte rörende, men overalt talende Vidnesbyrd om, hvoi dybt denne Erkjendelse er trengt ind i selve Folket: store Masse. Denne Troes Propaganda — thi hvem der har, ikke en hyklerisk, ikke en affecteret men en eete och rig Begeistring for en Idee, vil hverken af den romerske Congregations gamle Syn: der eller af en Generalfiskals oflicielle Bitterhed lade sig kyse fra at vedstaae det Cnske, at udbrede den saa meget som muligt, — en saadan Propaganda var ogsaa Ciemedet ved min Tale., (Slutet följer.) TNT Ae RAA i Arr Å TVI TVRATA TARA AN ANA