Aftonbladet – 25 september 1843, sida 3

oo— Uti Köpenhamnsposten läses följande vackr poem till Jenny Lind i anledning af hennes upp trädande i Danmarks hufvudstad: Til Jenny Tind. Der gaaer en Susen gjennem Sveas Skove, Hvor Granen hvisker ömt med Birkens Qviste; Mod Klippen ruller sig Melarens Vove, For, trykket mod dens kolde Barm, at briste;s Og i den stille Aften Taagen drager Sit hvide Slör henover Söer och Moser, Dugtaaren perier paa de friske Roser, Og Drosien smeltende i Busken klager. Naar Nordens korte Sommer glöder pregtigst, Et Vemod dybt og inderligt den aander; Naar Livets dunkle Krefter virke megtigst; I deres Samklang sig en Smerte vaander: Det er, som Blad og Blomst, som Land og Bölg A? Kjerlighedens tause Kummer trengtes, Som efter en Forlösningsstund de lengtes, Som ahned de den Död, der brat skal fölge. Og dette Vemod i Din Stemme bever, Og denne Lengsel zittrer i Din Trille; I hver en Klang, som fra Din Lebe svever, Udströmmer Kjerlighedens rige Kilde: Og hvad Naturen taler uden Mele, Og hvad den drömmer, men ei kan udtale, Det blef det givet Dig i Sang at male, Ved Toner att forklare og besjele! Hvorhen Du derfor gaaer i Nordens Riger, Bag Hayvyfrubeltet under Bögekroner, Hvor Granen dufter, og hvor Fjeldet stiger, — Er altid hjemme Du og Dine Toner: , Og ingen Qvad, i Konstens Skoler lerte, Oz ingen Efterklang af Sydens Fylde Kan Nordens haarde Kraft, som Du, fortrylle; Thi naar Du synger, — slaaer dens eget Hjerte! Farvel! — Tilbage til det Folk Du vender, Hvortil Dig Blodets Band bar sterkest bundet; Men glem ei over det de fjerne Frender! Glem over Birgers Stad ej Öresundet! — Oz naar igjen de milde Sommervinde Befolke Gefion; Yang med Blomsters Klynge, Kom saa igjen! — de bedste skal vi slynge Da til en Krands for — Nordens Sangerinde! P. R. ——Lvxtrrteemue