d-i et Huus med gothiske Buer over Forstuen, Aprc vel pos, om Barberen! Sverrig var i det Hele saa gjest er) mildt imod os, men hos en af dets Barberer bley je ili Ordets egenligste Forstand flaaet. Mit Ansigt blodt n-Jaf ligesaamange Vunder, som Odin lod sig stikke a nGeirsodden. Men med den störste Rolighed hented Barberen et stort Stykke Alun, trykkede dermed Saa nt ) rene till og stansede Blodet. Det er en stor lykke fo g Sverrig, at det selv producerer Alun. et! Jeg maa dog tilfsie, at det ikke koster mere ent 3 Sk. dansk at blive raget i Stockholm, Alunen der -l under indbefattet. Vil man lade sig aarelade, faa n man ogsaa det i Tilgift, nemlig naar man villade de ?lskee paa Hagen. i-I Anden Pintsedag tidlig om Morgenen afseilade v t til Upsala, over den forunderlige Melar. Naar mar likke vidste det, skulde man ikke kunne afggsre, om n) det er en Sö med mange Oer eller et Stykke Land -I med mange Canaler. Jeg kan ikke troe, at man ha tkunnet give alle Zerne i denne Indsg ordenlige Navne -) man benevner dem vist efter Nummer ligesom de elblaae Drenge. Vi vare fordeelte paa to Dampskibe. Jeg var naturligviis kun paa det ene, som jeg ikke vil nevne Der er intet vidare merkeligt vid dette Skib, naa undtages kjokkenet. Jeg kom derned for at faae tendi en Cigar, og imedens jeg ventede paa en Glzd, faldt mit Blik paa en af Hylderne. Der laa i en Bunke: rlet Tallelys, endeel Smör, to Clflasker, en Svamp, en Il Skoborste, endeel Kjzd till Beufsteg og to halve TallerIkener, Altsammen skjödeslgst indsvobt i noget Rydt, -Isom jeg antog för Levningarne af et Skjört. Idet jeg sl vilde gaae, bestiltes en portion rzget Lax. KokkepiIgen gik hen og skar ct Stykke ud af det, jag havde -J antagit för Levningen af et Skjsrt: det var Lax. Dette Blads Lesere ville allerede andestedsfra have hört om Festlighederne i Upsala. Jeg bemeerker derI Ifor kun, att ved Sexaen der afholdtes i Carolina I Rediviva, vare Erkebiskop Wingård og Sverrigs Justitsminister nerverende. Jeg tenker, at, naar UpsalaI Studenterne gjeste os til neste Aar, kommer vor Justitsminister, Hr. v. Stemann, op i Academicum og holder Velkomsttalen. Den neste Formiddag droge alle vi danske, svenske, norske og finske Studenter ud til Gammel-Upsala og drak paa Odins Hzi Fostbroderskab i Mjsd af store Horn. Ved Foden af Odins Hyoiligger et Bondehuus, og Bonden har vist med Forundring seet denne Masse Fremmede med hellig Erefrygt betrede et Sted, hvor han hver Dag gaaer med sine Tresko og toirer sine Kreaturer. Saaledes seer den katholske Prest i Kal ken, hvorfor de Troende kaste sig i Stovet, kun et Kar af Guld. Jag glemmer aldrig Odins Hoi ved Gammel-Upsala. Det Cieblik, da den svenske Broder i alle svenske Studenters nayn bed os Fo-tbroderskab, da under Jubelraabene hver enkelt Individualitet smeltede hen i det store Hele ligesom Raabene, da Bannerne paa den overfor liggende Hgzi vaide i Luften over en tallgs Menneskemasse, der bedekkede Hyins skraae Sider — det Gieblik oplever man ikke let Mage til. Jeg erindrer, at, da vi kaldtes till Afmarsch og jeg stod nedenfor Hyien, kastede jeg et Blik tilbage til den solbeskinnede Top og sagde till mig selv: Du har maaske opleyet det lykkeligste Jieblik i dit Liv. Ene Afreisens Zieblik kommer det ner i gribende Hoyitidelighed. Da jeg stod paa Skibet og det sidste Farvel löd till os, kunde jeg gerne have kastet mig ned paa Dekket og gredt; men der var ikke Plads, vi stode saa tet. Förste Gang i mit Liv raabte jeg Hurra; men mit Raab maa have veret et stygt Brol, thi min Hals var som sammensnöret. Den Mznogde Hurraer, som den Dag raabtes, skulde saagar H. M. Kongen neppe kunne betale. Vi afreiste i daarligt Veir. Merkeligt nok havde . vi paa hele Touren Regn og Blest, naar vi reiste, og deiligt Veir i Land. Og Solen skinnede da saa mildt :; og gav os rigelig Erstätning for de udstaaede Besverlig-, heder. Lad nu herefter Ingen tale ilde om den syen; ske Sol og bexre vor Maane med dette Nayvn. Atter kom vi til Stockholm, og, havde jeg i Upsala tillbragt en sindsoplöftende, mindeverdig Dag, saa blev Dagen i Stockholm en behagelig, vederkvegende Dag. n Om Formiddagen stod jeg just paa Ridderhuustor-, vet og talte med Hjerta, Aftonbladets Udgiver, hvem 1 jeg nylig var bleven forestillet, da jeg ved att vende . mig til Siden opdagede en svensk Herre, som jeg for et Aar siden havde seet og talt med i Skaane. Vil hilste paa hinanden som gamle Venner, og ved ham ! blev jeg forestillet for de fleste af Stockholms literaire ! Notabiliteter: Almquist, Dahlgreen, Blanche, Malm (en 1 i r I ung Mand med det intelligenteste Ansigt, jeg saae il; Sverrig) m. fl. Efter att have spist till middag samledes jeg og en anden Dansk ) med flere disse Herrer paa Strgm-Parterre, en nydelig lille Lund, med et Conditori, beliggende mnedenfor det store kongelige Slot lige overfor Bazaren og i Niveau med Miclaren.S Jeg dveler med Forkjerlighed ved de Par Timer, som d her i en rigt afvexlende Samtale med Mend, der vare h vildfremmede for mig og dog som Brgdre imod mig, lt og hvem ligeledes mit Sind omfattede med en forunf derlig Hjertelighed. Vi skildtes kun fra hinanden forla at begive os til Capt. Lindebergs Theater, der af I Pp Eieren var aabnet for os Gjester. Man gaf Stuen og förste Salv, lokaliseret efter den franske Bearbeilelsen af den tydske Original. En af de Vittigheder, 5 som den svenske Bearbeider (jeg troer, det er Blanche) t havde indlagt deri, var den fattige Kledehandlerss Replik: Jeg troer ikke, at Adam var Adelsmand og ti Eva Froken; disse thing kom vel med Syndfloden,1 som modtoges med stormende Bifald. g Om det Stockholmske Theater kan jeg naturligviis d ingen Mening have, da jeg saae alt for Lidt deraf. Jeg hörte heller ikke Sangerinden Jenny Lind, Stock-S wolmernes Yndling. Jeg var i Upsala-Theatret under ! iendes Concert der, men havde ikke tid wil at blivelh g here hende. Den neste Morgen saae jeg hende s: tige ombord for at seile til Stockholm, Da havde p eg god Tid; men da sang hun ikke. Dp Et Par Dage för vor Ankomst til Stockholm havde Nn Prest debuteret der som Skucspiller og, underligt nok, som Klokkeren i Nein. h Den sidste Aften og Nat i Stockholm tilbragte vi!Y ;aa Diurgaarden ved den Sexa, Stadens Borgere ft ler gave os. Af Talerse, der ligeledes her blevev woldte, erindrer jeg iser en af Presten Thomander, sl t Mesterstykke af Lune og Vid. Gangen i Talen!x ar omtrent denne: Ved vor förste Underviisning OZlA pdragelse lagde man Gramatiken til Grund og lerte