Her gjelder det nok, hvad Andersen siger i sin Re sebeskrivelse: Man maa selv see det! — Men, i d jeg erindrer Afskeden fra det svenske Land, det Qi blik, da der fra vort Skib blef sunget hiint Refrai af Folksangen: ur vägen Moscoviter, og da de sver ske Mend blottede Hovederne og raabte et mandig Hurra — idet jeg samler Erindringen om dette Cic bli sender jeg Eder Alle min kjerligste Hilsen i d rd: ur vägen Moscoviter! og friskt Mod I Gossar blå! Reise-Erindringer. I de ni Dage, Reisen varede, have vi levet unde alle hidtil bekjendte Statsforfatninger. I Begyndelse af Reisen landete vi paa Christiansg og betraadte saa ledes Absolutismens steenhaarde Grund, vandrede un der dens ladte Kanoner og om dets Statsfengsel myörke, tykke Mure. Aarsagen, hvorfor vi kom her til, var den sterke Storm og Ssgang i Cstersgen Dennegang gay altsaa Absolutismen os ett skjer mande Ly. Christiansg er forresten merklig derved, at vec dens Besettelse kom den danske Diplomatik ikki for silde. Det var dog som bekjendt, ikke ganskt fordi de Danske ikke kom for silde, men fordi de Svenske kom endnu sildigere. Sverrig er, som bekjendt, en constitutionel Staat; og vi merkede det snart. Man tenke sig: I Calmar var en Kammerjunker, en Son af en Biskop, Borgernes Ordförer, og fra Waxholms Fästning kom svenske Officierer roende ud, og efter at have spurgt: Er det Dhrr. Danske Studenter ? raabte de: Velkomne, Danske Studenter! Sgskadetacademiet ved Stockholm hilsede os med Kanonskud; paa Veien mellem Upsala och Stockholm bavde svenske soldater stillet sig i Reke og hilsede os paa militair Maneer; i Stockholm drak jeg Broderskab med redacteuren af et radicalt Blad. en Geistlig, og da jeg udtalte min Forundring over, at han som Geistlig turde skrive et saadant blad, svarede han mig, att i Sverrig var kun Dygdigbet og ikke Regeringens Gunst forngden for Geistlige. Man tenke sig danske Geistlige, dansk Militair, danske Söcadetacademier, og, fremfor Alt, en dansk Kammerjunker ! Endelig, ombord, levede vi under den tredie Statsforfatning, den republikanske. I en Forsamling, der holdtes straxt efter Afreisen, og hvori Stemmeretten ikke var knyttet til Grundbesiddelse, valgtes et Directorium af fem Medlemmer, som skulde overholde de Love, der vare vedtagne for Reisen. Deoverholdt dem uden at have en eneste Husar, ikke en politistok, ikke engand et Skildt til Hjelp. Man vil indvende imod disse tilsyneladende Fordele ved den republikanske Statsforfatning, at det nok vilde gaaet anderledes, naar Massens Lidenskaber vare komne i Bevegelse; men her var netop det tilstede, som meest pleier at opröre Folk imod Orden, nemlig Kulde og Sult. Da Dampskibet var meget for lille til 230 Passagerer, vare vi inddeelte i 5 Sectioner, der efter hinanden ved Lodtrekning admitteredes til at spise og sove under Dek. Nu er det aabenbart, at for Ex. öte Sections Maver aldeles ikke rettede sig efter Lodtrekningen og ikke ved nogensomhelst Fornuftgrund kunde overtydes om, att de fire Scctioners Maver burde tilfredsstilles först. Indehaverne af de sultne Maver, der vare nermest til at komme ned, dannede en tet Masse foran Kahyttrappen, som kun forsvaredes af en eneste Committeret; men ikke En traadte ned, för hans Sections Nummer opraabtes. De sSidste i Ordenen spadserede imidlertid grublende op og ned ad Dekket, indsvobte i et Bjerg af Kleder for at holde Storm og Regn ude. En bar ovenover tre, fire Frakker en uhyre Skindpels og paa Hovedet en Fodpose, en Ånden ovenover en tyrkisk Slaabrok en hyid engelsk Maciintosh og paa Hovedet en italiensk Straahat. — For al den Utlteilighed, den regerende Comitees Medlemmer saaledes hafde, erholdt de ikke Andet end hese Struber. De fik ikke Mere at spise end vi Andre, og vilde de endelig spise Mere, maatte de selv betale det. Comiteen holdt under Opseilingen til Stockholm Statsraad, for aabne Dore. Indianerne ryge, som bekjendt, ved deres hoitidelige Deliberationer Raadslagsningspiben, Nordamerikanerne skjere i et Stykke Tre, vor Comitee havde en tredie Methode. Hvert Medlem fik en Apelsin, som han skrallede og spiste. Da Apelsinen var spiist, var Sagen afgjort. Den republikanske Regeringsform medfgörte forresten alle de larmende Folkebevegelser, som hore til dens Natur. Hvert Cieblik constitueredes en Generalforsamling, som i Grunden var permanent, da man ikke . kunde gaae fra hinanden. Den ubetydeligste Tanke, som En under Maaltidet fandt — ved Kjodet — var nok til at bringe en Generalforsamling in optima forma tilveie. Ergang havde en af de opvartende Kammerherrer — jeg mener en Skibsdreng — snydt en svensk Student for 6 Sk. Dansk, og strax afholdtes en Forsamling, der gik over til en Krigsret. Den . Skyldige forsikkrede, at det var skeet ved Uagtsom! hed; men, da han saaledes i alt Fald havde gjort ! ig skyldig i en uforsvarlig Tilsidesettelse af pligtskyldig Opmierksomhed, lode vi, som om Vi vare hjemme, og decreterede ham en Nese, og det blev en lem Nesse: Den nesta Dag kunde jeg ikke kjende ans egen igjen. Blandt Passagererne vare to Prester og flere theoogiske Candidater. Disse holdt regelmiessig Gudsjeneste med en talrig Menighed, idet de nemlig orede til Neptun. Her gik det ikke efter det gengse Mundheld, man legger Pröesterne i Munden: I skulle handle efter mine Ord, ikke efter mine Gjerninger,; hi man fulgte netop deres Gjerninger. Den fyrste Stad, vi an!gb, var Calmar. Forinden len uforglemmelige Fest, som vi her deeltoge i at eire, bleve vi förte til det gamle Calmar-Slot og saae er Salen, hvor den Calmarske Union underskreves de tre nordiske Rigers adelige Deputerede. Salen Iruges, som det syntes, nu til Kornloft; Gulvet var