Aftonbladet – 28 januari 1843, sida 3

1 I givenhed, som vel indvirkede ubehageligt paa mig -Ida den forefaldt, men hvorover jeg dog aldrig offent-IHigt har beklaget mig, ligesaalidt som jeg i den An-Iledning har forlangt nogen Opreisning. At Tildra (gelsen er gjort til Gjenstand for Publiciteten, erikke Jmin Skyld, og jeg skulde ligesaalidt i dette Tilfelde, Isom i de mange andre, hvar det har kunnet vere fristende nok for mig at tale et Ord med, blandet I mig i Sagen, dersom den nu fremtraadte Correspondent blot havde holdt sig til de for Vedkommendes I Retferdiggiörelse nödvendige Afvigelser fra SandheIden. Men han er gaaet langt videre, i det han cnIdog söger at velte Skylden over paa mig, som om jeg var den, der i dette Tilftelde havde Uret; og han legger derved for Dagen en Opfatning ar Kunstnerens Stilling til Publikum, som jeg paa det bestemteste maa protestere imod, da den vilde lede til at beröve Kunstneren al Personlighed og gjöre ham til Publikums yvillielöse Slave. Ved at berette, at jeg forlod Upsala Morgenen efter min Ankomst, uden at give nogen Concert, tillader han sig nemlig at tale om Kunstnernes Nykker, hvilke ikke maa gaa for langt, saasom Publikum ellers maaskee ogsaa en og anden Gang vil vise sine INykker.n Da jeg ikke havde forpligtet mig til at give nogen : Concert i Upsala, og det under saadanne Omstiendigheder maatte staae mig frit for at undlade det, har Correspondenten ingen fornulftig Berettigelse til lat sige mig saadant Noget, saameget mere, som han likke kan kjende mine Motiver, ogjeg tager vel neppe saa meget Feil, naar jeg ogsaa heri scer Virkninger af den Pratte-Rostoske Coalition, der paa en saa smuk og verdig Maade har forsögt at berede Vejen for mig hos Broderfolket. Factum er i Korthed fölgende: Da jeg omtrent Klokken 4 om Natten til den 42 dennes havde naaet Upsala, og min Kudsk holdt stille I for at spörge efter Gjestgiveriet, omringedes Vognen af en Sverm stöionde unge Mennesker, der gave de forskjelligste Bercetninger om Gjenstanden for Fore-. spörgselen. Da de i den muntre Stemning, hvori de vare, tillode sig adskillige Udskeielser saavel mod imin Kudsk som mod Skydskarlen, vilde min Ledsager, Hr I Rosenkilde, stige ud af Vognen for at komme dem tilhjelp, hvilket jeg dog forhindrede, saasom jeg deels meente, at det Hele ikke havde stort at betyde, deels havde besluttet at vogte mig vel for Alt hvad der senere kunne afgive mindste Skin af Grund til, at tillegge mig nogensomhelst Skyld i Bröden. Da nu en af Herrerne, ved at höre min Ledsagers danske Tale, yttrede sig med Haan om cen Dansk i Forhold til en Svensk, spurgte jeg med al muelig Koldsindighed ud af det andet Karetvindue, i hvad Forhold han da fandt at en Nordmand stod til en Svensk? hvarpaa Svaret löd, at en Nordmand vel kunde ansees for at vere , Parten af en Svensk. Jeg takkede for god Underretning, og befalede min Betjent at kjöre videre, hvilket imidlertid blev forhindret af en Person, der sögte at bestige Kudskebukken og derfra at nedstöde Betjenten. Da hans förste Forsög mislykkedes, henvendte han sig til mig med Spörgsmaal, om jeg havde noget imod at han pryglede min Betjent. Jeg forsikkrede, at jeg intet havde derimod, naar han paa den anden Side vilde finde sig i, for hvert Örefigen han gav Kudsken, att faae to igjen. Personen lod til at studse herover, og veeg et Par Skridt tilbage, hvorpaa han spurgte om jeg var Ole Bull, og da dette blev besvaret bekreftende, skreg han: Det er Lögn! Imidlertid var En af Herrerne saa artig at vise os hen til Gjestgivergaarden, hvor han forlod os med den Yttring: Vi råkas på koncerten. Uagtet jeg ikke erkjender noget Menneskes Beföjelse til at kalde mig til Regnskab for min Handiemaade, hvor jeg ikke har krenket Nogens Ret, uagtet jeg troer, ikke at burde vere udelukket fra den almindelige Menneskerettighed, selv at kunne bestemme mig til mine Haudlinger, skal jeg dog ikke undslaae mig for her i Korthed at gjöre Rede for mine Motiver til at forlade Upsala, uden at lade mig höre, i det jeg nerer det Haab, atet dannet og upartisk publikum vil föle, og give mig Ret i, at det var noget ganske andet end Nykker, som derved ledede mine Skridt. Jeg havde lagt min Vei over Upsala i den Hensigt ligesom i Lund, at indbyde Studenterkorporationen il at bivaane min Concert, idet jeg nerede den glade Fortröstning, at den dannede Ungdom ved Sverriges förste Universitet med Velvillie gjennem mig vilde nodtage en Tonchilsen fra Broderlandet, og skjenke ng sit Bifald. Omendskjöndt nu den i og for sig selv ubetydelige Affaire, som fandt Sted ved min Ankomst til Upsala, vistnok hverken kunde i den Grad fornerme mig, at jeg derover skulde forlade Staden i ;Yredesmod,, eller bringe mig til at begaac den Uretferdighed, at lege en talrig och hederlig Corporalion det til Last, som nogle ubesindige, unge Mennesker havde begaact, vil dog Enhver, som med no;enlunde Skjönsomhed og Upartiskhed betragter Forholdene, indsee, at jeg derved maae vere bleven sat en Sindstemning, der ikke kunde harmonere med den Opgave, jeg havde at löse. Det var altsaa ikke Forbittrelse over den lidte Uret, eller Uvillie mod Upala Bye og Studentercorporationen, men Mismod og rorstemthed, der bragte mig til, saa hurtig at forade en Stad, som jeg baade önsker og venter at sjensee under gunstigere Forholde; thi Ingen erkjenler mere levende end jeg, at det er Kunstens Maal it foreue, ikke at adskille. Ole Buil.n Genom de upplysningar och det yttrande, som Ir Bull här ofvan lemnat, synes det ilrågavaranle ämnet vara så tillräckligt uttömdt, att någon vidare skriftvexling deröfver icke kan behöfvas. medlertid, och då det är möjligt, att saken komner att refereras äfven i utländska blad och blifva öremål för olika tolkningar, anser Red. sig böra illägga, och tror sig deruti uttala en fullkomligt ammanstämmande opinion, att om de för nycket upprymde nattvandrarne i Upsala vid ilifäliet tillåtit sig mindre passande yttranden om Janskar och Norrmän, så har sådant sannolikt ill största delen tillkommit af något missförstånd ch de unga personernas oförmåga att för tillfället äl fatta hvad de res ande yttrade. på ett språk, RE KE NA ff) poem LS —MA