Aftonbladet – 24 maj 1841, sida 3

Enhver med mandig hu og frit og xdelt sinde Skal hilse dig o dag! o Eidsvolds sol! Og fribeden forvist skal hyldung finde; Blant Nordens folk saa hejt det jubel gaaer: Hvo ikke frihed faaet snart vil dog fribed vinde, JE!dgammel tid vil de, en nye vi faaer! Et redsamt navn i vores Nord gjenlyder, Det er forandrirg, snart den fuldbragt staser; Thi tiden gaaer foran og demningerne bryder, Og hendelserne felge den i spor. Utretlig tid det verk vist skal fuldbringe, Hvortil, o dag! begyndelsen du gjort; e Og vore senners fryd skal hejt mod himme! klloge Da vi fra Nord har ryddet ukrut bort. At bredres fribed skulde vi forderve, J Bredre Vestenfjelds det ikke troe! Langt fra! Vi strebe vil selv frihed os erhversa Saa stor og skjon, og sidde sin i ro. Og denne frihed over fjeld og vover Skal engang knytte skjenne samdregts baand, Og Norden blive sxlt, styrt kun af vise lover, Ej bredre banen faae af broderhaand. Men naar den dag engang paa himlen skrider, Da Nordens folk har samme frihed faset, Vist du da vidne vil ifra hensovne tider O dag! at Norges mend dem foregaaet. Og da, hvis nogengang med lejde slave Til Nordens grendser en fortrykker kom, Han kom at finde sin och finde hines grave. Og frygt for Nordmends navn skal naac til Rom. Hil dig, o dag! Du bele Nordens glede! N Du bed: Ej Nordens san skal 20re slav! Ved dine heites doed skal hele Norden grede, Og ej tyranners fod ubelge deres grav! Hil dig, o Eidsvolds sol! Hil! — den dag du maan de trede Op over fjeldens top! — Da skal ej atter dukke! Du skal bli senners arv og eftertidens glede, Og ferst — hin sidste dagens nat dit lys skal slukke NRBM.