Aftonbladet – 6 augusti 1838, sida 2

För Ole Bull gafs dena 380 Juli en festlig middag på Hötel du Nord i Christiania, af omkring 80 medborgare. Vid den för honom föreslagna skål afsjöngos följande verser: Hvor spdt at favnes af Aftnens Fred, naar Droslen ) flgiter i Skoven , og Birken suser ved Elvens Bred, og Nekken spiller i Voven! Det er en veemodblandet Fryd, som Nordens Alfer male med daempet Kvad, med Harpelyd, med Suk i dunkle Dale. Han stod og lytted en Sommerkvel, og havde stemt sine Strenge, da gik Akkorden fra Skov og Fjeld og over duggede Enge. Og alle Strenge klang dertil med underbare Toner, som Droslens Kluk og Ngkkens Spil og Suus af Birkekroner. Og al den Smerte, al den Lyst, der boer i Nordens Zone, har Iagt sig drgmmende til hans Bryst og zittret gjennem hans Tone. O, hör den stille Melodi, der demper Stormens Harme; din Barndom vugger sig deri paa gmme Lilicarme. Det er den deiligste Strxngeklang, der letter Langselens Vinger; da nynner Hjertet sin egen Sang, mens Strengen biever og klinger. Der er ei Savn, der er ei Nag som ei hans Streng kan lindre; han vekker med sitt Trylleslag en Vaardag i dit Indre. O, hil dig salige Toneskjald med Guddomsmagt i din Bue! Fra dig gaaer Jubelens Fossefald , du tender Andagtens Lue, Naar Verden lytter til dit Kvad og bever ved din Valde, da skjelver Glemmigeiens Blad af Fryd paa dine Fjelde. Zz Bland andra önskningar framfördes den, att Bull måtte med glädje återse sina anförvandter i Bergen, samt att han aldrig måtte i fjerran land glömma de varma hjertan, Som här slå emot hans; vidare uppstämdes önskningar för det unga Norge (af.Bull) för det gamla Norge, —— An wa f) Vakteln. Ä Å