Aftonbladet – 22 november 1836, sida 2

obemärkt, finner man af Norska tidningarne att den bland våra vänner på andra sidan fjellen icke förflutit utan att mottaga en och annan hyllning. Följande sällsksapssång på nämnde dag vittnar derom. Sang i et Selskab d. 4:de Nov. 1836. Med freidigt Haab og erlig Glede Vi hilse vil i enigt Chor Den store Dag, da Pagtens Kjrxde Til Svea bandt den garsle Nor. Til Brödre kaared dem Naturen , Dog Hver som Herre i sit Hjem; Thi plantet har den Klippemuren Til Skjel og Skifte mellem der. Ei kunne vi med Jubel inindes Den Tid, der Pagtens Moder blev! En Plet i Sagas Bog vil findes, Hvor Kielernavnet hun nedskrev. Om endog Fortids Norne feiled, Adskildt dog Nor fra Svea stod; Og han til fremmed Hjelp ei beiled, At löse Laenken af hans Fod. Ei som utvivlsom Nor kan agte Den Liere, at i eget Land, Kun naar ham Svea Haanden rakte, Hen kunde raade selv som Manad. I Lye af sterke Klippevegge, I höie Bölgers trygge Favn Boe baade Nor og Svea, Begge Med Kraft og Mod og hredret Navn. Men fult vil Nor den Sandhed hylde, At Freds og Friheds Frugter groe For hegge Folk i herligst Fylde Nzaar Broderkjeder dem omsnoe, Naar Ingen af dem Odels-Lader Og Majorat anseer som Arv, Naar felieds Drot som Begges Fader Haandhever Begges Bet og Tarv. See derfor nu med Haab og Glexde Vi hilse Dig i enigt Chor Du store Dag, da Pagtens Kjxde Til Svea bandt den gamle or. Thi mens fer Frihed, Ret og JEre Höit blusser hver en Norges Mand, Maa ogsaa Fiammen hellig vwuere For erlig Broders frie Land. C. NV. Schwach. (Morgenbladet.)